Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind, og uden at nogen mærkede det var han inde under Sengen,
der stod mellem Døren og det Sted i Stuen, hvor Familien havde
taget Plads.
Tante Polly sagde netop: „Ja, som jeg siger, Drengen var
ikke slet, langtfra — kun nu og da lidt uartig og ikke altid fri
for Gavtyvestreger, men han mente saamænd ikke noget ondt
dermed, han var i det hele en rigtig godhjærtet Dreng —“ her
begyndte den gamle Dame at græde.
„Ja, det var saamænd ligedan med Joe,“ sagde hans Moder
sukkende, „altid fuld af Spilopper, men uegennyttig og god —
og tænk, jeg gav ham Prygl fordi han drak min Fløde, og saa
huskede jeg ikke paa, at jeg selv havde kastet den bort, fordi
den var sur; og nu ser jeg maaske aldrig min stakkels, kære
Dreng mere!"
„Jeg haaber Tom har det godt, hvor han nu er,“ sagde Sid,
„men havde han været noget bedre — —
„Sid!" udbrød Tanten, „ikke et-ondt Ord om Tom, nu da
han er borte. Gud vil nok tage sig af ham. O, Fru Harper!
Jeg kan ikke undvære ham; han var mig saa kær, skønt han saa
ofte gjorde mig bedrøvet!"
„Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet! Men
det er haardt, meget haardt! Det er saamænd ikke længere
siden i Lørdags, at Joe afbrændte en Kineser lige i Ansigtet paa
mig og jeg gav ham nogle Stryg derfor. Da vidste jeg ikke, hvor
snart––– .“
„Ja, ja, jeg forstaar godt Deres Følelser, Fru Harper. Det
er ikke længere siden end i Gaar, at Tom gav Katten „Pain
Killer", saa Dyret var nær ved at rive Huset ned; han fik saa
sine Klø, stakkels Dreng! Men nu er alle hans’Besværligheder
forbi; det sidste Ord jeg hørte af ham var en Bebrejdelse–––
Tom hørte dem alle græde og hulke, han havde stor Lyst til
at fare frem og forvandle deres Sorg til Glæde, men nu sagde
Fru Harper Farvel og de to Kvinder græd i hinandens Arme;
Sid og Mary hulkede. Tom maatte blive hvor han var en Stund
efter at Tante Polly var gaaet til Sengs, thi han kunde høre, at
hun laa længe vaagen og sukkede dybt. Endelig blev alt roligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
