Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de sørgelige Rester af den Jakke, som Tom havde haft paa under
sin Udflugt som Sørøver til Øen. Hun stod længe med den i
Haanden, og sagde da endelig til sig selv: „Nej, jeg tør ikke.
Stakkels Dreng. Han siger vist atter en Usandhed — men det
er alligevel saadan en god og kærlig Usandhed, som han blot
fortæller for at gøire mig glad. Jeg nænner ligefrem ikke at
overbevise mig om, at det ikke er sandt.“
Alligevel kunde hun ikke modstaa, men undersøgte tilsidst
Jakken, og fandt da ogsaa Barkstykket. Med taarefyldte Øjne
læste hun, hvad der stod skrevet derpaa og sagde ved sig selv:
„Nu kunde jeg gerne tilgive Drengen, selv om han havde syn-
det tusind Gange!“ —
KAP. XVI.
Der var noget i den Maade, hvorpaa Tante Polly kyssede
Tom, som drev al hans daarlige Humør bort og atter gjorde ham
let om Hjærtet og vel til Mode. Paa Vejen til Skolen havde han
det Held at støde paa Becky Thatcher. Uden et Øjebliks Be-
tænkning løb han hen til hende og sagde: „Jeg opførte mig rigtig
afskyelig imod Dig i Dag, Becky, og det er jeg meget ked af.
Men jeg vil aldrig — aldrig bære mig saadan ad mere — lad os
igen være Venner, hører Du?“
Pigebarnet standsede og saa foragteligt paa ham. „Det er vist
bedst, at Du passer Dig selv,- Hr. Tom Sawyer. Dig vil jeg ikke
tale mere med!“ — og dermed slog hun med Nakken og gik
videre. Tom blev staaende aldeles maalløs, og havde ikke en
Gang saa megen Aandsnærværelse, at han kunde sige’: „Det
kan saamænd ogsaa være ligemeget, Jomfru Vigtigper!" før det
allerede var for sent, og derfor sagde han intet, men hans Hjærte
var opfyldt af en rasende Vrede, da han langsomt slentrede’ ind
i Skolegaarden, og han ønskede blot, at hun havde været en
Dreng — hvor skulde han ikke have mulet hende? Lidt efter
løb han atter paa hende og rettede da en bidende Bemærkning til
hende, som hun besvarede med en lignende — og nu var Brud-
det fuldstændigt! Becky var saa fornærmet, at hun knap kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
