- Project Runeberg -  Toms eventyr /
90

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Rebecca Thatcher —
- — (Tom lagde Mærke til, at hun var
bleg som et Lig) — har Du revet — nej, se mig kun i Ansigtet,
(hun løftede sine Hænder bedende i Vejret) — har Du revet
denne Bog itu?"
Da skød en Tanke som et Lyn gennem Toms Hoved, han
sprang op og raabte: „Det var mig, der gjorde det!“
Hele Skolen stirrede som forstenet paa Tom uden at kunne
forstaa en saa uhørt ubegribelig Dumhed; men da han gik frem
i Skolestuen for at lide sin Straf, fandt han, at den Forbavselse,
Taknemlighed og Beundring, der lyste ud af Becky’s Øjne, var
Betaling nok for selv hundrede Gange Prygl. Uden saa meget
som et Kny modtog han derfor de mest ubarmhjærtige Bank,
som selv Hr. Dobbins nogensinde havde uddelt, og med samme
Ligegyldighed tog han mod den Besked, at han skulde sidde
over to Timer efter, at de andre Børn var gaaede — thi han
vidste nu godt, hvem der vilde vente paa ham, til hans Fangen-
skab var endt, uden at bryde sig om at tilbringe et Par kedelige
Timer ene udenfor Skolen.
Tom gik denne Aften til Sengs med store Planer om Hævn
over Alfred Temple; thi Becky havde med Anger og dyb Und-
seelse fortalt ham det hele, idet hun ikke glemte sit eget Forræ-
deri ; men selv Længslen efter Hævn maatte snart vige Pladsen
for mere behagelige Drømme, og han faldt endelig i Søvn med
Klangen af Beckys sidste Ord endnu lydende i hans Øren:
„Tom, hvor kunde Du dog handle saa nobelt?"
KAP. XVII.
Ferien nærmede sig nu; Skolelæreren, der altid var streng,
blev endnu strengere og mere fordringsfuld end sædvanlig, thi
han vilde have, at Skolen rigtig skulde udmærke sig paa Eksa-
mensdagen. Hans Spanskrør og hans Lineal var i stadig Virk-
somhed — særlig mellem de smaa Elever. Det var kun de store
Drenge og de unge halvvoksne Damer, der undgik Revselse
Hr. Dobbin’s Revselser var altid baade haardé og sviende, thi
han var endnu en kraftig Mand i sin bedste Alder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free