Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skuffelse, thi han var hverken 12 Alen høj, eller noget tilnær-
melsesvis op derimod.
Saa kom der en Circus. Alle Byens Drenge legede derfor
Circus hele tre Dage i Træk i et Telt, som de havde lavet sig af
gamle lasede Tæpper — Entré: tre Knappenaale for en Dreng,
to for en Pige — men saa hørte ogsaa det op.
Dernæst kom der en Frenolog og en Tankelæser, men de
drog atter bort og Landsbyen var nu kedeligere og mere stille
end nogensinde før.
Becky Thatcher var rejst til Konstantinopel for at tilbringe
Ferien der med sine Forældre; der var slet ingen Lyspunkter
at opdage nogetsteds!
Saa kom Mæslingerne. I to lange Uger laa Tom bunden til
Sygelejet, udelukket fra Verden og al dens Glæde. Han var
meget syg og interesserede sig ikke for noget.
KAP. XIX.
Endelig vaktes dog Byen op af sin døsige Ro; Sagen angaa-
ende Mordet paa Doktor Robinson skulde nu for Retten! Det
blev straks det almindelige Samtaleemne i Landsbyen. Tom
kunde heller ikke und’gaa at høre noget derom, men enhver
Hentydning til Mordet fik ham straks til at fare sammen, thi
hans daarlige Samvittighed og hans Angst, indbildte ham, at
alle disse Antydninger og Bemærkninger blot kom ham for Øre
som Prøveballoner; han forstod vel ikke, hvorledes man kunde
mistænke netop ham for at vide noget angaaende Mordet, men
alligevel kunde han ikke bevare Koldblodigheden under al den
Sladder. Han gik stadig om i en dødelig Angst og en Dag fandt
han paa at trække Huck hen til et ensomt Sted ved Floden, for
at tale med ham om Sagen; det kunde maaske lette lidt at dele
denne fortvivlede Byrde med en anden.
„Huck, Du har vel aldrig fortalt nogen noget om det Du ved
nok?“
„Hvad er det?“
„Det, Du ved nok!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>