Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<
L
121
Vagt hver Nat, vil vi vel nok se ham gaa ud, og saa gaar vi ind
og snubber Kassen!"
„Ja, lad os da dét. Jeg vil gerne holde Vagt hele Natten,
om det skulde være, ja tage hver eneste Tørn, hvis Du saa vil
paatage Dig alt det øvrige."
„Det kan jeg godt. Alt hvad Du har at gøre, er da at gaa op
ad Gaden og give Dig til at mjave foran Huset derhjemme —
og sover jeg, saa kaster Du blot lidt Grus op paa Vinduet, saa
skal jeg være der."
„Jeg slaar til! Det hele er altsaa klappet og klart!"
„Ja, men nu er Uvejret forbi, og jeg vil hjem. Om et Par
Timer har vi Dagskæret; vil Du holde Vagt til den Tid?"
„Det har jeg lovet Dig, og jeg holder altid mine Løfter; jeg
skal spøge omkring den Kro hver eneste Nat i et halvt Aar, om
det skulde være — sove om Dagen og gaa Vagt om Natten!"
„Hvor vil Du sove?"
„Paa Ben Rogers’ Høloft, det har han givet mig Lov til."
„Naa, ja, hvis jeg ikke faar Brug for Dig om Dagen, kan
Du godt sove; men hvis Du mærker noget om Natten, saa løb
blot hurtigt om til mig og giv Dig til at mjave af fuld Hals!"
KAP. XXV.
Det første Tom fik at vide Fredag Morgen var, at Dommer
Thatchers Familie var kommen tilbage Aftenen i Forvejen.
Baade Indianer-Joe og hans Skat var nu glemt, og Becky optog
straks alle hans Tanker. Han mødte hende opad Dagen og de
tilbragte flere fornøjelige Timer med at lege „Skjul" og „Salte-
brød" med flere af deres Skolekammerater. Dagen endte ogsaa
paa en meget tilfredsstillende Maade, idet Becky overtalte sin
Moder til at bestemme den næste Dag til Afholdelsen af den
meget omtalte og længe udsatte Skovtur. Saavel den lille Piges,
som ogsaa Toms Glæde var stor, da hun sagde ja. Indbydelserne
blev sendte ud før Solnedgang og en stor Del af Landsbyens
Ungdom fik en feberagtig Hast med at træffe Forberedelser til
Festen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>