Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Mens de nu trippede af Sted, sagde Tom til Becky: „Du —
skal jeg sige Dig, hvad vi vil gøre. I Stedet for i Aften at gaa
hen til Joe Harpers, saa vil vi klatre helt op paa Højen og besøge
Enkefru Douglas. Der faar vi Iskager — dem har hun næsten
hver Dag i Massevis. Og hun vil blive vældig glad ved at se os.“
„Aa, ja, det kan blive dejligt!“
Efter at have tænkt sig om et Øjeblik, tilføjede Becky dog:
„Men hvad vil Mama sige?"
„Det faar hun jo ikke at vide?"
Den lille smagte et Øjeblik dlerpaa, men sagde saa lidt
nølende: „Det er vist ikke rigtigt, m en –––-.“
„Aa, pyt? Det faar Din Moder aldrig at vide, og hvad skulde
det ogsaa gøre? Alt, hvad hun forlanger er, at Du ikke kommer
noget til, og jeg vil vædde paa, at hun vilde have sagt: Gaa
bare!“
Enkefru Douglas’ storartede Gæstfrihed var en bekendt
Sag og derfor en stor Fristelse for Børn. Tanken herom og Toms
Overtalelser slog da Hovedet paa Sømmet, og det blev bestemt,
at ingen maatte udtale sig om Aftenens Program.
Det faldt paa en Gang Tom ind, at Huck maaske netop den
Nat kunde komme og give Signalet, og den Tanke var lige ved at
ødelægge hans Glæde og faa ham til at opgive den Fornøjelse,
han ventede sig oppe hos Enkefru Douglas, og han besluttede sig
derfor til at slaa Tanken om Indianer-Joe og Kisten med Skatten
ud af Hovedet for den Dag.
Tre Fjerdingvej nedenfor Byen stoppede Dampfærgen ved
Mundingen af en Kanal og lagde til der. Alle de smaa Passagerer
stormede i Land og snart genlød Skovene og Højdedragene
rundt om af vilde Raab og høj Latter. Man gennemgik alle de
forskellige Maader, hvorpaa man hurtigst muligt kan blive træt
og varm, og lidt efter lidt kom baade Røvere og Soldater tra-
vende tilbage til Lejren, forsynede med en glubende Appetit, for
at tage for sig af alle de gode Sager, hvormed Kurvene var
fyldte. Derefter hvilede hele Selskabet ud en Stund, indtil ende-
lig en Stemme raabte: „Hvem gaar med til Hulen?"
Det vilde dte allesammen. Der blev uddelt Lys og snart be-
I
%
H
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
