Præster, dengang Studerende ved et af Rigets Gymnasier: „Ligesaa frasige vi os, ihvorvel enhver for sig uden at betynge nogen andens Samvittighed: Al Brug af spirituøse Drikke, som ikke gavner Helsen, og som gjennem Vanen kan blive fordærvelige.<footnote>Dette er jo, som man ser, den rene, skjære Totalisme. <tab>O. A.</footnote> Forfatteren anfører dette for at vise, at det Afholdsarbejde, som er udgaaet og udgaar fra ham, har rent svenske Aner. Det oprandt i fromme Ynglingegemytter, som saa ofte var blevne forargede ved at se endog ansete Mænd aabenlyst rave for vore Øjne. Og saa vidt Forfatteren ved, kan dette ældste svenske Totalafholdsselskab ikke ansees ophørt, men endnu — i sit 19de Aar levende. I et i Trykken for 9 Aar siden udgivet akademisk Skrift erkjender Forfatteren National-Stærkdrikkens Udryddelse at være sit: prætereaque censeo (Katos gjentagne Paamindelser om Kartagos Ødelæggelse). Men efterdi Forfatteren har indset, at man med al Afholdsnidkjærhed alligevel slaar i Vejret saalænge indtil man finder saa megen Kristendom for sig, at deraf kunde ventes Forsagelse, saa har han ikke offentlig fremtraadt med nogen særskilt Virksomhed for Afholdsforeninger, førend han tillige kunde paavise Muligheden af at udrette noget iblandt Sveriges Almue. Da han nu efter 4 Aars Forarbejde har kunnet fremtræde som Formand i et Afholdsselskab af ca. 1200 Personer, hvis Afhold virker kraftigere paa de udenfor Selskabet staaendes Maadehold end alle Straffelove,<footnote>Hvad man saa ikke de ca. 30,000 Totalafholdsmænd i vort Land udrette med sit Eksempel — ogsaa for Udenforstaaende. <tab>O. A.</footnote> saa anser han sig pligtig til offentlig at føre Bevis for, at sligt er muligt, og om det ikke bliver til Virkelighed, da er det deres Skyld, som kunde gjøre det samme — men ikke gjør det (Jak. 4, 17). Han har havt den Fornøjelse at træffe et fælles Tænkesæt i denne sin Indsigt og Anskuelse hos alle sine baade ældre og jevnaldrende og yngre Venner, med hvilke han har havt Anledning til at samtale eller brevveksle derom. Og han ved, at baade Kirken og Videnskaben regner ikke faa af disse Navne blandt sine Prydelser. Han haaber derfor, at efterhvert som Sagen bliver ret overveiet, skal ingen, som tror og agter Guds Ord, stille sig i Strid mod Afholdsforeningernes Forsøg paa i Herrens Navn og Herrens Kraft, med forenede Viljers øgede Styrke, at stride