12 > vcere min Broder til Forargelse (d. e. til Skade eller Hinder i hans aandelige Fremvcekst; thi om hans Nykker ?r her ikke Tale). Migevel fastholder Apostelen udtrykkelig at denne Afholdenhed var en Forsagelse, ikke et uvil kaarligt Lovbud. I Kap 9, 4 heder det: ..Har vi ikke Net til at cede og drikke?" uagtet han alligevel (V. 7) spcegede sit Legeme og holdt det iTrceldom, paa det at lian, som vrcedikeoe for andre, ikke selv skulde blive sorskudt. Udforligere taler han herom i Kap. 10, hvor det i V. 23 heder: ~Alt er mig vel tilladt-, men ikke alt er nyttigt;alt er mig vel tilladt; men ikke alt opbygger. Ingen soge sit eget, men andres bed ste," Og endelig V. 31—33: Enteil I ceder eller drikker, eller hvad I gjor, saa gjor alt til Guds 2Ere. Vce rer ingen til Forargelse, hverken lode Grceker sller Guds Menighed, ligesom og jeg i alt strcever at tcrkkes alle, idet jeg ikke soger det. som er mlg selv, men det, som er mange nyttigt, at mange niaatte blive salige. Nu stod Pauli Lcere angaaende Afhold fra berusende Drikke for mig i fuld Klarhed. Jeg forstod tydelig For skjellen mellem Lovbud og Forsagelsesraad. Vil nogen — det være sig nu af fariscelskt Hovmod eller med essceistt Ydmyghedsskin — blandt de fromme i vor Tid som fordum blandt de troende i Kolossce, foje et ellevte Bud - til Guds 10, det hede nu: Du stal ikke bruge Forklcede: eller du stal ikke smage stcerke Drikke; eller, du stal ikke spille Piano eller Fiolin; eller, du stal ikke lcese et poetisk Digt — se, da bor de Kristne, som ikke er ..svage i Forstanden", op lyse de svageres Forstand og forfcegte den kriftelige Frihed, at ikke levende Kristendom forvandles til en dod lode dom, hvor et tungsindigt loviflt Vcesen trceder i Stedet for en frisk evangelist Glcede (1 Thes. 5, 16), og saaledes Kristi Kors blive fortrcrngt, idet Mennestene gjennem selvgjorte Lovforordmngers Straffebestemmelser ligesom vil forsone tid ligere Udsvcevelser. Gud har ikke ladet indstrive flere end 10 Bud paa Stentavlerne. Vi vil ikke taale, at de i nogen Henseende foroges. De ere tilstrcrkkelige. Ingen — i hvil ken Grad som helst — uvilkaarlig Synd, intet for alle Tider og i alle Forhold vigtigt Lovbud fattes der, om ellers Dek ket er bortfaldet fra "Loeserens Bjne. Men foruden de evigt bestaaende Lovbud, som hverken kan oges eller mindstes, og