74 stand, en af Stottepwlene for et paa en anden Grund, som ikte kan bceve, opbygget Afhold. Dette har vi talet — som Thorild udtrykte sig -- ~for vore Ve gribere." Derimod — ogsaa et Ord til dem, som ikke begriber os, men hvilke vi meget vel begriber, disse — for at bruge et Udtryk, af Goelhe — ~halvsande" Op lysere, som ikke kjender Troens baade varmende og oplysende Sollys, men kun den menneskelige Videns Maanelys, der ikke opvarmer de moralske Krafter, men kun spreder over dem en vinterkold Belysning. Disse Illuminater driver stcerkt paa «Folkeoplysning" og ensiede nok gjerne at indrette de batterende Klubber overalt for at danne Nigsdagstalere. blandt Folket. AMinur in v6niwm d. e. ~Gjeila kliv yver, der Stcrngsla er begst." Hvorfor opretter ikke disse nidkjcere Vtcend Afholdsselstaber og oppver Folkets Talekunst under Debatter mod eget og andres Stcerkdrikstyranni? Mod dette behpves mer fiammende Fraser, end de, ~Stor-Agitatoren" nogensinde har forniaaet at tilstabe mod,.Over-Svinehyrden". Har nogen i saadanne ~Talens Feltslag" slaaet Stcerkdrikken paa Flugten i sin Landsegn, og derigjennem er uddannet til saa stor en Taler, at han ikke behMer at faa sig udarbej> oede Taler stukne i Haanden af andre, da er han moden for Rigsdagen og Rigsdagsmcendene stal tilslut kunne raadslaa mundtlig, uden at behpve at ..begjcere noget paa Bordet," og derigjennem stal de dyre Nigsdagssaisoner sikrere forkor tes, end gjennem mange formelle Omstpbnmger, hvis blotte Debatteren optager mere Tid, end den, de siden indspare. leg har hert Bonder tale i Afholdsselstaber med en Letheo og Kraft, som har forbauset, med enlnderlighed, som har giebet ned i TiltMernes Hjertersdder, og dette har vceret Vtcend, om hvilke jea, med Sikkerhed har vidst, at de et eller to Aar i Forvejen ikke har kunnet fremfpre en velsagt Mening. leg kjender ingen bedre Maade at fremme det almene Folks Dannelse paa, ingen, som fra Tidsmeningernes for fijellige Hold maatte vesindes ussyldigere. Paa den ene Side bor man vel hellere hsre, hvad Folket virkelig tcenker, end hvad Dpgnets Vtisnsje i en vis Stad tcenker eller vil, at Folket stal tcenke, paa det at den enes eller andens Egen nytte kunde faa kaste sin Krog no i det grumsede Vand. Paa den anden Side bsr man jo oprigtig ville det, som man plager alles Yren til at hore, og fremstiller som en «Vilje, fcrrdig til at gaa baade gjennem Ild og Luer." Vil man