105 givet sig eller kan borttage, men som kan borttages af ham, som kom for at frelse det, som var fortabt? Kristus blev kaldet Tolderes Ven. Det var Farisceeren, som takkede Gud noget, fordi han ikle var ligMordere og Rpvere, men mest fordi han ikke var lig Tolderen, der just nu begyndte at faa Syn paa sit Elende. Derfor er alle Mennester, d. v. s. Mennester af Kristi Sind, fcerdige til at rcekke den usleste sin Haand, naar han af en eller ande!n Nyo strcrkker den frem; men alle Farisoeere, d. v. s. Personer af Fariscrerens Sindelag, er saa overmaade npjagtige i Beftemmelsen af Hcrdersgraden blandt Syndere og kan saa broderlig behandle en Klasse, men ser ned paa den anden, som om den var en Parias. Skruplin svarede: ~Dette bifalder jeg ikke hos Verden: den burde bedre tåge vare paa sine; men aandelig sindede Personer bpr lade de begrave deres dpde. Har Verden ved sine Afholdsselstaber faaet Drankeren cedru, og det bli ver den cedrue alvorligt magtpaaliggende at blive en Kri sten — og han da vender sig med Begjcering om Naad til en, som kan bedømme aandelige Sager aandelig, da ved denne nok, hvad han har at gjpre, ligesom han ogsaa ved, at han forud intet har med ham at skaffe, om ikke offentlig Kald eller sceregne Forhold paaloegger saadant — og for en saadan tilfceldig Virksomhed behpves ikke Foreninger med sine Ordfsrere og Sekretcerer." Hertil blev der svaret: ~Man bpr se vel til, at ikke aandeligt Hovmod indblander sig i aandelig Visdom, at ikke aandelig Kjcerlighedslpshed til de onde bestygger aandelig Kjcrrlighedsfuldhed til de gode, ihukommende at Kristus har bedet os at soge at efterligne den himmelske Fader, som la» der regne over retfcrrdige og uretfcerdige, et ~Bud forn lyder paa Fuldkommenheden" og saaledes krcrves af dem, som er komne mere til Alder i Troen, som er opfMe med den haardere Fpde. Inden de første Kriftnes Samfund var ogsaa det et almindeligt pkonomiskt Spprgsmaal at agte paa, ~hvad der skulde komme paa Bordet." Dertil udvalgtes i de Dage, da Guds Nano umiddelbart ledede alle Menighe dens Skridt, en scerskilt Direktion af 7 Personer, til hvilken Apostlerne anbefalede dette Embede, saa vigtigt for Ordent tighed i Mad og Drikke, et Monster for alt Afholds- og Fattigvesen. Stefanus indgik deri, uagtet han, fuld af den Helligaand og Visdom, let kunde forudse, at han paa dette