Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingenting, her er ikke skygge av rørsle bakom
glasset. Grubekarene luter med nakken og går
videre. Barn er kommet til verden hos dem selv
— de drog på fiske og kom tilbake, en ny reive*
unge lå i vuggen, det er naturens orden, en mann
har annet å spekulere på. Idag har han stun*
der å tenke det over. Hjemmet er i hælene på
ham, ungene tomler og rekker efter ham, kvinnen,
som fødte dem, kalier på ham.
Stigerkonen er syk på tredje døgnet; hun
holder det ikke for sig selv lenger, véropene
løfter sig derinne, biir ikke i hus, høres aldri
så langt.
Anton står drøppstill midt i gaten. Han er hvit
innunder kulistøvet, han stirrer på vindusrosen,
som ikke skjelver — et dyrebrøl har ramt ham,
han flytter ikke fot for sig.
Daniel tar ham igjen.
Hvad står du her efter, gutt?
Anton løfter hodet og ser på kameraten; det
er nakent indre — flytt mig og hjelp mig.
Daniel tar i armen hans. Kom dig hjem, sier
han og leier Anton efter trøieermet.
En kar stanser dem.
Er hun forløst? spør karen.
De rister på hodet.
Fan, sier mannen, henger med kjaken og går.
Det er by i barnsnød. Tre døgn, det er for
jevli, det er ufremkommelig, det er der, hvor du
vender dig, det kan ingen sette imot. Daniel
gir efter, han lar det nå sig — han kan gå her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
