- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
9

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3.

Ethvert Folk udøver Selvkritik gennem sine gode
Skribenter, ligesom ethvert Folk brænder Røgelse for
sit forklarede Billed gennem de Skribenter, der
indynder sig hos det og til Løn fejres som
Fædrelands-elskere — en indbringende Stilling. Folkene taaler til
dagligt Brug nogenlunde Kritik af deres egne, afviser
derimod i Reglen Fremmedes Kritik, selv naar disse kun
gentager hvad det paagældende Folk hyppigt uden
synderlig Modsigelse har fundet sig i at høre af Landsmænd.

Under en Krig bliver den nationale Selvkritik, endog
øvet i bedste Mening til Fremme for Folkets Vel,
forbudt, lastværdig, uhæderlig, en Forbrydelse, der ikke
undgaar sin Straf.

Nødvendigheden af at handle i Fællesskab medfører
formentlig Nødvendigheden af ogsaa at tænke i
Fællesskab, og taales der saaledes af den Indfødte kun
Samstemning, saa opfattes den Fremmede, paa hvis
Sympati man altid anser sig for berettiget til at regne,
som holdningsløs eller som Fjende, ifald han ikke
viser uindskrænket Deltagelse, istemmer den givne
Parole, bifalder gennem tykt og tyndt, beundrer og
forsvarer i stort og smaat.

Dersom en Skribent fra el neutralt Land under
Krigen har gjort Indvendinger mod et eller andet af de
kæmpende Rigers Politik, saa er han bleven hævet
til Skyerne i ethvert dette Rige fjendtligt Land som
en udmærket, klarøjet, sandhedskærlig Mand.

Har den Paagældende saa derefter underkastet
ogsaa Modpartens Politik en mindre gunstig eller blot
skeptisk Betragtning, saa er han bleven forvandlet til
en Personlighed, der ikke kendte Forskel paa Ret og
Uret, Sandhed og Løgn, fraset, at han stempledes
som den, der begik et grovt Brud paa Neutraliteten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:32:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free