Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alligevel var den ikke i sit Væsen forskellig fra
enhver anden Drabshandling, udført i denne Krig.
Lusitania var ikke en fredelig Passagerdamper, men
horte til den britiske Orlogsflaade.
I The Times book of the Navy, udgivet i Krigens
Begyndelse med Fortale af Admiralen, Lord Charles
Beres-ford, anføres i et Anhang, The ships of the Britisli fleet,
Cunard-Liniens Dampere Lusitania og Mauretania
under Benævnelsen Royal naval reserved merchant
cruisers, altsaa Handelskrydsere af den kongelige
Or-logsmarines Reserve. Lusitania betegnes udtrykkelig
som permitted Lo fly the blue ensign, berettiget til at
føre det blaa Flag (der betegner Orlogstlaadens
Reserve).
Regeringen bidrog da ogsaa med omtrent Halvdelen
til Bygningen af dette Skib, der som Passagerskib i
i Fredstid var det hurtigste i Verden og i Krigstid
vilde være den ypperste Hjælpekrydser. Staten udgav en
Million Pund til Skibets Bygning og tilsikrede det en
aarlig Understøttelse af 75,000 Pund Sterling (Holmes,
Ancient and modern ships II). Skibet kunde nemlig
ikke betale sig uden en saadan Hjælp. Og for hvor
værdifuldt det gjaldt, kan ses deraf, at af de
mangfoldige Hjælpekrydsere, som den Britiske Regering
gjorde Regning paa i Tilfælde af Krig, er kun det og
Søsterskibet Mauretania anførte paa Orlogsflaadens
Liste. De er ogsaa de to eneste, som nævnes i den
tyske Taschenbuch der Kriegsflotten for 1913.
Naar Lusitania trods sin sjældne Fortræffelighed
gik i Passagertrafik, beroede det kun paa, at dén
engelske Industri paa langt nær formaaede at
tilfredsstille Flaadens og Hærens uhyre Trang til Krigs
fornødenheder. Havde ikke Amerika, neutralt som det
kaldtes, her grebet ind, saa havde den engelske Rege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
