- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
29

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kejserriger, i hele Østeuropa og Mellemeuropa, er
bleven styrtet fra sin Førerplads og bleven erstattet af
hvad der tidligere var Underklasse, i Rusland endog
af det rene Proletariat, der iøvrigt allevegne nu
kæmper for at tilrive sig Magten.

Det betyder — med to Ord sagt — at den nationale
Krig nu træder tilbage for den sociale, der efter sit
Væsen er af ganske anderledes almen og omspændende
Natur.

Vi har oplevet det sejrende Proletariats Udskejelser,
Voldsomheder, Drab og Retsbrud i Rusland som i
Tyskland, og det faa Maaneder efter at vi havde glædet
os over at Czardømmets Fængslinger og Drab,
Voldsomheder og Retsbrud var til Ende.

Den dannede Borgerstand i Tyskland og
Østerrig-Ungarn smilte haanligt, da Ruslands Bolsheviker
til-raabte Centralmagternes Socialister: Jag først Wilhelm
og Karl væk, saa kan vi mødes! Neppe mer end
halvandet Aar derefter naaede den revolutionære Bevægelse
Centralstaterne, ja spredtes i Schweiz, Holland, Sverig,
endog i Danmark, hvor Revolutionen i Virkeligheden
foregaar paa vel ublodig, men ubehagelig Maade, idet
Skattebilletten udjævner Formuesforskellen til Bedste for
den fattige Embedsstand og for det altfor ofte
arbejdssky Proletariat.

5.

Det er lidet imponerende Statsmænd i Frankrig og
England, som i Sejrsrus og Hævnrus ikke har kunnet
faa Vaabenstilstands-Betingelserne spændte baardt nok og
uden synderligt Fremsyn derved har faaet Tyskland og
Østerrig-Ungarn opløste i en Sværm af socialistiske
Republiker.

Det forekommer en efter Evne uhildet Iagttager, at
var der noget, Vestmagterne maatte frygte, saa var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:32:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free