- Project Runeberg -  Tragediens anden del /
60

(1919) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

enevældige Magt. Og dog har dette lille Folk altid
for-staaet selv at styre sit Lands Anliggender. Det har
altid fredeligt kunnet glæde sig ved den mest
fuldstændige Autonomi, til den Dag, da det Protektorat,
som blev oprettet ved en Voldshandling, slog det med
Afmagt.

»Er denne Tingenes Tilstand egnet til at hidføre
Oprettelsen af en endelig Fred? Som De selv har
erklæret, er en varig Fred umulig, hvor der ikke findes en
Atmosfære af Retfærdighed og Frihed. Denne
Atmosfære findes ikke hos os. En Fred, der ikke her gjorde
Ende paa Fretfærdigheden, vilde hverken være
retfærdig eller varig.

»Det algiersk-tunesiske Folk har strømmevis udgvdt
sit Blod for Frankrig. Tiltrods derfor er det stadigt
berøvet de simpleste Borgerrettigheder og maa trælle
for et Mindretal af Kolonister. Derfor hævder vore
Landsmænd Retten til at sende udvalgte Tillidsmænd
til Fredscongressen for at forsvare deres Sag og
opnaa en ny Grundlov, der giver dem de Rettigheder,
som er dem forholdte. Det vilde være et Paradox,
om Folkeslag, der ikke aktivt har deltaget i Krigen,
var repræsenterede ved Fredscongressen, medens det
algiersk-tunesiske Folk ikke er det, som fra Krigens
Udbrud har sendt sine Born til Krigsskuepladsen i
Frankrig, hvor de er blevne mejede ned.«

Af de 100,000 Soldater, det lille Tunis sendte, er

30,000 dode. Det er ikke blevet opgjort, hvor mange
der er faldne af de 300,000 Soldater, der sendtes fra
Algier. Men det vides i Algier og Tunis meget godt,
at de ikke-franske Soldater altid maatte modtage
Fjendens første Stød, saavel i Offensiven som i
Defensiven. Der kan da vanskeligt negtes dem en
Uafhængighed, som Congressen vil tilstaa de andre tidligere
athængige Folk som Polakker og Sydslaver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:32:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trage2del/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free