Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltairs kroning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Voltaire ingen medlidenhed og lod hævnmanifester
udgaa, hvori hver bogstav var en giftdraabe og hvert
ord et dolkestød. Ogsaa havesyge kunde man be
breide ham for, i det mindste i hans yngre aar.
Og hvor dybt fornedrede ikke denne mand sig, nåar
det gjaldt tilfredsstillelsen af hans lave instinkter
og tilbøieligheder! Han, der kunde være og virke
lig var kongernes tyran, gjorde sig til deres slave.
Med afsky vender man sig bort, nåar man ser Vol
taire gjøre sine smigrende knæbøininger og kolbøtter
for den übeskrivelig lastefulde og ryggesløse kvinde,
„Nordens Semiramis", Katharine den anden. Vist
nok kunde han i dette tilfælde paaberaabe sig en
stor autoritets eksempel og forbillede. Ti havde
ikke Frederik, kaldet den store, øst op smigreriets
dybeste mudder for at ælte slaviskhyldende kompli
menter deraf til nævnte Semiramis? Jovist havde
han saa, og han har derved rigtig tilveiebragt Prøis
sens russiske vasalstilling for lange tider. Og har
ikke ogsaa en dydstolt keiserinde Maria Theresia
skrevet smigerbreve til en czarinde Elisabeth, ja
endog ladet slige breve skrive til madame Pompa
dour? Hvad Voltaires meget bekjendte forhold og
misforhold til Frederik den store angaar, saa turde
det være vanskeligt at sige, paa hvilken side feilen
har været størst. Kongelige prøissiske hofhistorie
skrivere og deres eftersnakkere lægger naturligvis hele
skylden paa Voltaire. Men den uhildede betragtning
vil finde det meget forklarligt, at det snart maatte
blive Voltaire meget übehageligt i nærheden af en
konge, der var despot lige ud i fingerspidserne og
som saadan var vant til at dressere og regjere med
stokken alle mennesker, saaledes som hans prøissere
uden knur lod ham gjøre med sig. Desuden maa
man i naade tilgive Voltaire en del af de synder,
han har begaaet mod Frederik, paa grund af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
