Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltairs kroning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
759
marquisen en laurbærkrans med bøn om at krone
jubeloldingen med den. Da dette blev gjort, brød
hele huset ud i et jublende tilraab. Voltaire tog
vistnok straks atter kronen af hovedet; men for
samlingen bestormede ham om at beholde den paa.
Salonen, logerne, korridorerne var stoppende fulde
af mennesker. Alle damer stod. Det var ikke en
tusiasme længer, men formelig tilbedelse, en virke
lig dyrkeise. Endelig gik tæppet op. Man spillede
"Irenev, en byzantinsk tragedie, der, som før for
talt, var bleven bragt færdig med fra Ferney. Et
meget alderdomssvagt aandsprodukt, men ømt elsket
af sin ophavsmand, som det hyppig pleier at være
tilfældet ved slige alderdomssynder. Som ottiaarig
skulde man ikke længer ville hjemsøge sin muse
med frosne omfavnelser. Seiv ikke længer som
syttiaarig. Som bevis for denne sætnings rigtighed
sidder og kryber jo ogsaa et overtalligt antal af
utækkelige smaaunger omkring i Goethes samlede
skrifter. Men hvem brød forsamlingen i Thédtre
francais sig om den byzantinske tingest af et
sørgespil? Man saa bare Voltaire. Da han reiste
sig efter tæppets fald og bøiet frem over logeranden
hilste takkende paa mængden, brød hyldingsstormen
løs paany. Straks gik tæppet atter op, og paa
scenen saaes den feiredes byste omgivet af det hele
korps af skuespillere og skuespillerinder, der be
dækkede den med laurbærkranse og hang rosen
guirlander omkring den, medens madame Vestris
deklamerede vers, der sagde, at det var La Selle
France seiv, der kronede sin store søn. Kun med
møie formaaede den dødelig udmattede triumfator
at forlade teatret. Skjønne kvindearme bar ham
til hans vogn, der kun i skridt kunde naa hjem,
omringet af en henrykt mængde, der lod Seinens
bredder gjenlyde af det uophørlig gjentagne raab:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
