Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O-
Zx rc
Id- (
13-
T:-M;ZHH m — -
c tyk-Et koxic
fra Skallingen gaaer over Øerne Sylt, Føhr og Amrum, er bleven
gjennembrudt, og de gamle Klitstrcekninger i Slesvig hidrøre sandsyn-
ligviis fra Tiden umiddelbar efter Sænkningen
· J den nordlige og østlige Deel as Landet findes mange Tegn paa
en modsat Bevægelse as Jordskorpen, en Hævning. Havstokke ligge
paa mange Steder høit over de Punkter, som Bølgeslaget nu kan naae,
Lag af Muslinger med alle de Tegn, der bevise at de ere blevne ufor-
styrrede, siden de ere afsatte afHavet, ligge langt over dets nuvcerende
Niveau, lave Strækninger, som Navnet Jendnu betegner som Vige og
Sande, ere tørre eller forvandlede til Ferfkvandssoer og Steder, der
kaldes Øer eller Holme, ere fuldkomment landfaste. Alle disse Tegn
vise, at Danmark tager Deel i den store skandinaviske Hævning, men
denne udstrækker sig ikke over hele Landet, og skjøndt dens geographiske
Virkning har været meget betydelig, er den Høide, hvortil Overfladen
løftes i en given Tid, langt mindre end paa den skandinaviske Halvø.
Grændselinien for denne Hævning løber fra Nordvest til Sydost, fra
Nissumfjorden over et Sted omtrent ch Miil Syd for Nyborg og derfra
Syd for Øen Møen. Alt, hvad der ligger fydlig og vestlig for denne
Linie forandrer for nærværende Tid ikke fine Niveauforhold, medens den
Deel af Landet, som ligger nordlig og østlig for Linien, hæver sig
langsomt og regelniaessigen.
Denne Hævnings Indvirkning paa Landets geographiske Forhold
har været meget stor, fordi Havet ved vore Kyster er fladt, og en ringe
Hævning derfor maa udøve en stor Indflydelse paa Kystforholdene. Her
skal blot anføres, at det nordlige Jylland iBegyndelsen af denne Hæv-
ningsperiode var en Gruppe af mange Øer, og at et lignende Forhold
sandt Sted omkring Jssefjorden.
Da Havet overalt trænger ind iLandet, saaledes at der intetsteds
dertil er en Afstand af 10 Mile, da Halvøen gjennemskjceres af en
Landryg, der gjør et Vandskjel til Øst og Vest, og endelig da de fleste
Vandstrmnme optages af de for Danmark eiendommelige langstrakte
Fjorde, der trænge-flere Mile ind i Landet, er det let forklarligt, at
her, foruden Grændsefloden Elben, ikke findes Floder as betydelig
Størrelse. Næst denne er den 20 Mile lange Eider, der har sit Udspring
i Holsteen og danner Grændsen mellem dette Land og Slesvig, den
betydeligste og vigtigste Flod. Efter denne følger: Gaden-Aa, 19
M» med Udløb i Randers-Fjord, Traven 14 M. (Neustadter Bugt),
Suns-Aa 11 M. (Karrebæks Bugt), Stor-Aa 11 M. (Nissum-Fjord),
Skjern-Aa 10 M. (Ringkjøbing-Fjord), Varde-Aa 9 M. (Hoe-Bug-
ten), Odense-Aa 8 M. (Odense-Fjord), Konge-Aan 8 M. (Vester-
havet), Skive-Aa 8 M. (Liimfjorden), Storen 7 M. (Clben).
M–c.-—.k»- .
sk- ——«s—»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
