Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—14—
Otto afBamberg Aar 1128 sendte Gesandter til Erkebiskop Adser af Lund,
berette disse, at Stæder og Slotte i Danmark vare uden Mure og
Taarne, Kirkerne og Almuens Huse vare lave og slet byggede-M Om-
trent paa denne Tid eller noget efter var det dog at Prinds Erik, siden
kaldet Emund, omgav Lund med Mure og VoldeMX At Valdemar
den Første opførte Mnre ved Dannevirke, derom vidner, foruden
Saxo’s og Svend Aagesens Udsagn, den i hans Grav i Ringsted
Kirke fundne Tavle, og naar det tillige af Datiden udtrykkelig frem-
hæves, at Muren blev opfort af Muurfteen (de lateribus cootjs), da
tyder dette paa, at dette Byggemateriale dengang endnu var meget
sjeldent. Svend Aagesen bemærker ogsaa udtrykkeligt om det Taarn,
som Valdemar opførte paa Sprogø, at det var as brændte Steen.
Naar det i Abfalons Testamente udtales, at Erkedegnen skal gjøre vel
mod Acho Muurmester (magjstek latekum) og mod Steenhuggeren af
samme Navn, saa seer man deraf, hvilket Materiale Absalon sandsyn-
ligviis, i det mindste i sine senere Aar, har brugt til sine talrige Byg-
ningerMVX Det staaer vistnok heller ikke til at tvivle om, at ved Periodens
Slutning har Danmark havtflere Borge og Klostre anuursteen, hvori-
mod Trcebygninger endnu vare de sædvanlige saavel i Kjobstcederne som
iLandsbyerne. At en Kongsgaard imidlertid endnu i det 12te Aarhun-
drede kan have favnet al Steenbygning, derom haves et Vidnesbyrd i
den af Hs. Majestcet Kongen i 1850 udgravede Borgplads ved Grøn-
holt, der aldeles ikke viste Spor af Steenfubstructioner, og dog var det
fra denne Borg (»Gronolt« eller »Grunolt«), at Kong Knud den Sjette
i Aarene 1194 og 1196 har udstedt Breve.
3) Udsendingen Sefrid meddeler (Snl)ms D. H. V. S. 342): »Erkebispen var en
god og jevn Mand, begjærlig efter at høre nyttige Ting, af anseelig Kundskab,
meget andcegtig, men i det Udvortes var han nsleben, ligesom Slaverne, og
saaledes vare alle Folk der i Landet, saa at de midt i den største Overflødighed
og Rigdom syntes dog ved en vis Slags Haardhed, som hang ved dem, at
være nslebne og bondeagtige; Stcrder og Slotte der vare uden Mure og
Taarne og alene befcestede med Trce og Grave; Kirkerne og Al-
muensHusevarelave og slet byggede; Folkets Beskjceftigelse bestodiJagt,
Fiskeri og Qvægavl, deri bestod al deres Rigdom, saasom der var kun liden
Agerdyrkning Deres Bord og Dragt var hverken overflødig eller smuk, og
derfor syntes vi og, beretter Sefrid, endskjøndt vi ikkun vare middel-
maadige, at være prægtige mod dem«.
M) Sek. ret-. dan. 1. S. 382, Suhms D. H. V. S. 431—
Mit) Absalons paa en Landtunge i en Jndso i Skaane beliggende faste Slot Si-
gnrstad (Sigostha) bestod efter Brnnius, Skaanes Konsthistorie S. 375, af et
Teglsteenshuus, der beskyttedes mod Landsiden af en Tværmuur med Grav.
Bagerset as Steen ved Sors Kloster og desuden 3 Steenyuie i anden Borg-
gaard nævnes specielt hos Suhm i D. H. lx. S. 55. Arild Hvitfeldt be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
