Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjoge Ganuncl-Kjo«gegaard· 147
Befordringsvaesenet. Amtstuen for Tryggevælde Amtstuedistricter i Kjøge.
Byens Overformmderimidler udgjorde den 1ste Januar 1854:
81,401 Rd. (1ste Januar 1844: 67,859 Rd.).
I Kjøge er en Sparekasse oprettet 1836; ved Udgangen af 1854
indestod paa Interessenternes Conti 325,409 Rd., opsparet Capital
—16,711 Rd.
Kioge var ifølge et Diplom as 29de Juli 1243 alt dengang til som Kiobstad,
men laae noget længere borte fra Stranden, omtrent hvor Landsbyen Gamle Kioge
nu ligger og hvor indtil Aaret 1573 endnu stod den ældre Kirke for Kjoge Sogn.
Allerede under Erik Menved er Byen flyttet til sin nuværende Plads. Denne Konge
gav dens Indvaanere lige Rettigheder med Roeskilde Borgere, hvilket synes at vise
at Kioge alt dengang ikke har været uden Betydning. Senere blev den befæstet,
men har dog ikke spillet nogen Rolle i Historien som befæstet Stad, undtagen for-
saavidt at Carl Gustav under Kjøbenhavns Beleiring restaurerede de forfaldne
Fæstningsvcerker for at sikkre sig en Netraiteplads. Af Fæstuingsværkerne findes
nu kun meget svage Spor. J det l7de Aarhundrede synes Byen at have havt en
for den gunstig Periode. Den besøgtes meget af hollandske Skippere og i Christian
den Feintes første Regieringsaar anlagdes her det foran omtalte betydelige Tapet-
fabrik. Dette, ligesom ogsaa et i Begyndelsen as det følgende Aarhundrede anlagt
Seilduasfabrik, havde kun en kort Tilværelse, Hollændernes Handel paa Danmark
aftog, Byens Havn forsan»dede, og vi finde i dette Aarhundredes 4 første Deeennier
Kjoge kun omtalt som en i connnereiel og industriel Henseende ubetydelig By.
Det Foranforte vil have viist at den imidlertid nu atter, og det navnlig i indnstriel
Henseende, er i god Fremgang.
Byen havde i Middelalderen to Klostre, nemlig et Graabrodrekloster, stiftet
1485, og et ældre Carmelitertloster. En latinst Skole nedlagdes i forrige Aarhun-
drede. Om Kjoge Huuskors haves en af Magister Brunsmann sorfattet Bog, om
hvilken Pontoppidan yttrer, at den er »fuld as nnderlige Historier angaaende Sa-
tans foregivne Svogeri udi en Kjobnrands Huus ved Navn Barsker, beraabende
sig paa Extraeter af Thing-Protoeollen, som blev holdt i den dermed sammenhæn-
gende Hexeproces.«
Soslag i Kioge-Bngt 1677 og l720. Træfning ved Ksoge 1807.
Biskop Jesper Brochmand er født i Kiege den 5te August 1585.
Gammel-Kjøgegaard, Hovedgaard, beliggende i det med Kjobstaden
Kjogc forenede Landdistrict og tæt udenfor denne By, nord for Kjøge-
Aa, med en smuk Have shd for Anen, af gammel grundinnret Bygning
i 2Etager. For det 16de Aarhundrede nævnes Gaarden ikke. Gaarden,
som før var mindre betydelig, kom i Midten af det 17de Aarhundrede
til Rigsraad Christen Skeel, han forøgede dens Tilliggende og efterlod
den til sin Datter Birgitte Skeel, som døde 1699, hvorefter den kom
til hendes Søn Kield Christoffer Barnekow. Dennes Datter Birte B.
var gift med en svensk Rigsraad Grev Meyerfeldt. Ved deres Søn
Grev C. F. Meherfeldts Død blev Gaarden i Aaret 1776 solgt til
Rasmus Carlseu (adlet 1817) for 54,000 Rd. D. C Den er senere
forbleven hos Familien Carlsen, af hvilken nuveerende Besidder Hof-
jægermester H. R. ile- Carlsen i 1845 har oprettet Gaard og Gods til
et Stamhuus. Til dette hørte ved Udgangen af Aaret 1854: Hartkorn
af alle Slags 4571««9 Td., hvoraf under Hovedgaarden 84·’"·,-4 Td.;
bortfaestet Hovedgaardsjord 11,-4 Td.; Bondergods 34579 Td.; Kirke-
tiende af tCarlstrup Kirke) 26 Tdr.; Bankhreftelsesobligationer 3,0.05 Rd.;
Fideicommiscapitaler 36,375 Rd. De efterfølgende Besiddere skulle
efter Erectors Bestemmelse antage Navnet Lange.
103
«’«O«ssss»«3——«—x ;-—·—·-.....-. .
v- —..— -4.«.«. -«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
