Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smy-vqsss-,—
kdoscsssp
W
Sengelose og Ledov Sogne. 169
Torstholmen, denne sidste saaledes kaldet efter Beliggenheden paa· et af
Engstrcekninger omgivet Terrain. Endvidere ligger i Sognet Hoved-
gaarden Cathrinebjerg med Frederiksholm af 56 Tdr. Htk. og c.
600 Tdr. Land, Cathrinebjerg Vind- og Vandniolle, og Tegl-
værket Hakkemose. Jalt 70 G. og 159 H., hvoraf 46 G. og 57 H.
udenfor Byerne. ·
Jndvaanerne: 1357. Agerbruget er Hovederhvervet. Ved Hakkemose
Teglværk, det største i Kongeriget, der har 4 Ovne og producerer aarlig c. 4
Millioner Stk. Steen, 1 Million Sik. Drainrør, foruden Fliser og Tag-
steen, beskjæftiges om Sommeren c. 100 Mennesker, hvoraf V; Deel ere
fra Lippe-Detmold. »
Sognet hører til Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdic-
tion. Kjøbenhavns Amtstuedistrict, og Kjøbenhavns Amts søndre Læge-
district; 3die ngds. Gl. Kjøbenhavns Amts 25de Lægd. Sognet
danner en egen Commnne. Kirken tilhører Eieren af Hovedgaarden
Cathrinebjerg. Præstekaldets Reguleringssum er 1600 Rd. Tienden
er 399 Tdr. Byg. Præstegaarden har et Areal af 48 Tdr. Land med
5 Tdr. Htk. J Sognet er kun een Skole, i Sengeløse; Læreren har
en Jordlod af 5 Tdr. Land, aarlig 43 Tdr. Byg.
Kirken er temmelig stor og har Taarn og Hvælvinger; den ostlige Ende er
senere tilføiet, hvilket kjendes tydeligt paa Gesimsen· Aarstallet 1559 paa den ostre
Gavl angiver maaskee Tiden, naar det er skeet. Her sindes en af de ældste Liigstene
i Danmark (sra Begyndelsen af det l4de Aarhundrede), over Margrethe, en Datter
af Hr- Hemming Pedersem som var Broder til den nedenfornccvnte Hr. Eskil
Snildhe. Paa Stenen er hendes Billede med Glorie om Hovedet. Et Brudstykke
af en anden meget gammel Liigsteen over en Præst Hr. Peder. Paa Kirkegaarden
staaer en høi Sandsteens-Støtte, opreist af Cathrinebjergs forrige Fæstere, til Ære
for Godseieren Justitsraad Laur. Hasle-« som gav dem Hoverifrihed og Selveien-
dom. Den stod tilforn ved Roeskilde Landevei, men forfaldt og blev for omtrent
· 30 Aar siden af endeel Bonder bekostet henflyttet til Kirkegaarden.
Cathrinebjerg Hovedgaard, tidligere kaldet Raarup, tilhorte fra Christian
den Zdies Tid Familien Urne i mere end 100 Aar, derefter Generallieutenant Hans
v. Ahlefeldtz han lagde Landsbyen Raarnps Jorder ind under Hovedgaarden, og
efter hans Hustru Cathrine Sehested sik Gaarden c. 1670 sit nuvcerende Navn. J
forrige Aarhundrede tilliorte den Statholderen i Norge, Ghrd. Jacob Benon,
der ved Testamente af 31de December 1766 oprettede den og Rugaard i Jylland
til et Stamhuus (t-262 Tdr· Htk.); men med kgl· Tilladelse skete heri For-
andring, og 1789 solgtes Gaarden (dengang endnu 156 Tdr· Htk. Hovedgaardstart
og 465 Tdr Bondergods) til ovennaevnte Justitsraad L. Lassen, der efterhaanden
bortsolgte Godset og endeel af Gaarden-3 Jorder. En grundmuretEnetages Hoved-
bygning er 1806 opfort af Nyt.
Ved den gamle Roeskilde Landevei« som gik igjennem Sognet, stod fordam,
og anføres endnu paa Videnskabernes Selskabs Kort, et stort Steenkors, kaldet
Snubbe Kors, efter en Ridder Hr. Eskil Snildhe, som-havde opreist det til
Minde om hans Hustrns lykkelige Nedkomst paa dette Sted. Da han havde hen-
lagt 2Gaarde til dets Vedligeholdelse, blev det bevaret og fornyet igjennem 5Aar-
hundreder, indtil det nedfaldt i Aaret 1817. Da de ommeldte 2 Gaarde ikke kunde
paavises og der ingen Midler var til dets Gjenopforelse, blev det efter Cancelliets
Resolution borttaget.
Sognet udgjorde i sin Tid en Deel af det forrige »Lille-Herred.«
Led-giv eller Ledoie Sogu omgivet af AnnexetSmoruni, Ballerup, Her-
stedvester og SengeløseSogne. Kirken ligger midt i Sognet, c. 272 M.
- n. v. for Kjøbenhavn og 2 M. n. o. for Roeskilde. Arealet, 1882
Tdr. Land, for største Delen sand- og leerblandet Muld, er jevnt, med
« Enge og Tørveskcer paa Sydsiden, hvor ogsaa findes Ledøv-Plantage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
