Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Haraldsted Sogn.
Haraldsted (Harrested) Sogn omgivet af Bringstrup og Been–
løse, Allindemagle, Vigerfted og Valsolille S., samt Holbeek Ami.
Kirken, paa Sognets Sydside, omtrent 1 M. n. for Ringsied. Arealet,
5595 Tdr. Land, hvoraf 818 Tdr. Land Fredskov (Haraldfted og Val-
somagle Sk.), er høitliggende, af kalk- og mergelholdig Bonitet. Den
næsten en Miil lange, kun lidet brede, Haraldsted- eller Lange-Sø
ligger paa Sognets Sydgrændse. Hil. 430 Tor. A. og E., 13 Td.
Sksk. og 772 Td. Msk.
J Sognet: Haraldsted med Kirken, Præstegaard og Skole, belig-
gende paa en høi Banke paa den nordre Side af Soen, Valsomagle
med Skole, Skeeby med Vindinolle, Store-Tostrnp og Allinde-
lille med Skole; Avlsgaardene Egtvedgaard, 12 Tdr. Htk»
Kastrupgaard, 13 Tdr. Htk» Holtegaard og Klarupgaard. Jalt
i Sognet 66 G., 114 H. med og 14 H. uden Jord, hvoraf 44 G.
og 99 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 1340. Agerdyrkning samt noget Skovarbeide ere
Erhvervsgrenene.
Sognet hører Under Skjoldenesholms Birk (forenet med Ringsted
Herred), Ringfted Amtftue- og Lægedistrietz 1ste ngds. Amtets 18deLægd.
Med Annexet Allindemagle een Commune. Kirken tilhører Skjoldenes-
holm Fideicommis Præstekaldets Reguleringsfnm 1472 Rd. Præste-
gaarden har et Areal af 89 Tdr. Land, med 91l2 Td. Hil. J Sognet 3
Skoler. Læreren i Haraldsted har 31»l2 Tdr. Ld., aarlig 35 Tdr. Byg,
10 Rd ; L. i Valsomagle 3 Tdr. Ld., aarlig 33 Tdr. Byg, 16 Rd.;
L. iAllindelille 4Tdr. Ld., aarlig 46 Tdr. Byg, 5 Rd. (efter Sk.-Cal.)
Paa en Gaard i eller ved Harrested boede Jarl Erik, Hovding over Falster,
og hans Hustru Cæcilia, Kong Knnd den Helliges Datter. Herhen drog Hertug
Knud med Tilnavn Lavard (o: Lavværge, Herre, Lord) i Julefesten Aar 1130 for
efter Aftale med Magnns, Kong Niels’s Søn, at tilbringe nogle Dage hos sin
Fromke og dennes Mand. J en Skov nær ved Harrested var det at Magnns
itidbod Hertugen til en Samtale i Eenrum, da hans forste Forsæt at indebrasnde
ham var mislykket. Knud kunde, efter sin ædle og aabne Charaeteer, iilte
fatte den sachsiske Sanger Sigvards Advarsel i Kvadet om Grimhilds Forræderi
mod sine Brødrez men sattte fig uden Hjelm og Harnisk paa Hesten og tog kun to
Hofmaend og to Stalddrenge med. Det var derfor en let Kamp for Niddingen
Magnns med sine væbnedeHiælpere at overfalde og nthrde den ædle Knud. Dette
skete den 7de Januar 1131 tidlig om Morgenen. Da Jarlen Erik fik Efterretning
om, at Knde Lavard var bleven svegen og dræbt, drog han ud iSkoven og hentede
Knuds afsjaelede Legeme, som han lod bringe til Harresied Kirke, hvor det henlaae
indtil Skjalm Hvides Sønner havde faaet Afslag paa deres Begjæring om at føre
det iil Roeskilde Domkirke. Tvungne af Omstændighederne maatte de da lade sig
nøie med at give den hnkeligt myrdede Hertug en mindre anfelig Jordefcerdi det
nærliggende Ringsied. Da imidlertid Liget blev bragt ud af Haraldsted Kirke, og
Bærerne tæt udenfor Kirken havde sat det paa Jorden for at hvile sig, ndveeldede
der en Kilde. Det var denne Kilde ved Haraldsted Kirke, Sagnet saaledes har
ladet fremstaae, men hvoraf der nu ikke findes Spor, som endnu i det syttende og
attende Aarhundrede nævnes med Tilfoiende: »og haver været større Misbrug hos
i gamle Dage under Pavedommet.« Ved Kilden var opfort et Capel, hvor der
solgtes Aflad og for denne Handels Skyld var tillige bygget en Bolig, efter Kilden
»Kellegaardt« kaldet. Allerede 1566 var imidlertid Capellet ikke mere, af Gaarden
findes heller ikke Spor. Ogsaa paa det Sted, hvor Knud blev dræbt, udvceldede
efter Sagnet en hellig Kilde, som antoges at besidde lægendeKraft. Den omgivende
Skov, som fik Navn af ,,Lavardsskov«, er dog nu forlængst forsvundenc og ikkun
en dunkel Erindring har vedligeholdt sig om, at den fordums beromte pelligkilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>