Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Nestved.
Aarhundrede Fodby Sogii til Annex, og var senere fra 1823 til 1844
forenet med Herliissholm Sogn.)
Byen hører til Vordingborg Amtstiiedistrict og Nestved Læge-
district (Districtslcegen boer i Nestved, hvor ogsaa Landphysicus
for Sjællands soiidre Landphysicat-District har Bolig). Apothek.
Amtets 91de Lægd. Cheer for 3die Udskrivningsdistrict
boer i Nestved. Valgsted for Anitets 3dieFolkethitigss-Valgkreds,
samt for 3die Landsthingskreds.
Ved Toldstedet er aiisat en Toldforvalter, 2 Toldcontrolleurer
(hvoraf den ene i Karrebcekl, 6 Toldassistenter. Postmesteren har
tillige Tilshn med Befordringsvcesenet. J Nestved er ansat eii Veier
og Maaler, der tillige er Mægler. Garnisonssted for endeel af 2det
Dragonregiment (Stab, 2 Esqvadroner og Skole).
Byens Overformynderimidler ndgjorde 1. Januar 1854: 45,992 Rd.,
Uste Jannar 1845x 20,541 Rd.)
J Nestved er en privat Assuranceforening for rørlig Eiendom i
Sjællands Kjobstceder med Grundfond, dannet af Usy Procent Jiidskud
af Forsikkringssummen, i Octbr. 1855 til Belob 23,372 Rd., Reserve-
fond c. 26,000 Rd., Risico c. i5,300,000 Ro Det bestyres af et
Reprcesentantskab og en as dette valgt Direetion.
Nestved, hvis Navn sandsynligviis deriveres af Nces og Tved (Jslaendernes
iiseiiuss o: en afdeeltMark) forekommer allerede som en By i det 12te Aarhundrede
Her var det, hvad allerede ved Herlnfsholm er anført, at Nidder Peder Bodilsen,
ifølge Diploni ndstedt af Biskop Estild af Roeskilde 29de Novbr. 113;«), med flere
Slirgtninge stiftede St. Peders mester, der, efterat Klostret med Undtagelse af
Kirken den 26de April 1261 var brændt, flyttedes 74 Miil norden for Byen til
den dervcerende samme tilhørende Skov, efter hvilken det senere kaldtes Slovkloster.
Jsolge de St. Peders tiloster af Kong Erit Lani allerede 1140 skjænkede betydelige
Privilegier, eiede Filostret Nestved By næsten med fuld Hoihedsret: Byen stod ganske
under tilosirets Jnrisdictionz det hcevede Tolden og alle andre Statter af Byen,
indsatte og afsatte Øvrigheden m. m. Først ved Neformationen hævede-3 denne
Klostrets Hoihedsretz men iinder tirnmstaven var det i de niellemliggende Aarhun-
dreder som oftest sikkrere end umiddelbart under Scepteret, og Nestved heevede sig
ogsaa i dette Tidsrum til en af Sjællands betydeligere Byer; et Beviis herfor
ligger ogsaa deri, at den i Erik af Pommerns Tid forekommer som Myntsted.
Nestved afbrcendte 1271 og allerede igjen for største Delen Natten efter Paastedag,
mellem 21de og 22de April 12i-0, samt 31te Mai 1297. , sye-rask somi-tak j Sikk.
sex-ua- iiaiijom«i1iii» t, S. 37l——7:3.) Efter Christoffer den Andens Død havde de Hol-
steenfke Pauthavere 1345 anlagt paa Høiderne» ved Nestved en Befæstning»kaldet
Hiiusvolden, som Kong Valdemar Atterdag imidlertid Aaret efter erpbrede tilbage.
J Danske Atlas tll, S. 97, siges der, atder erszpor af denne Vefceftning »i nogle
Banter udenfor Sortebrodre.« Efter Reformationen vedblev dog Nestved, uagtet
den aabenbart maatte lide ved dens trende Klostres Jnddragelfe, at høre til de
betydeligere Provindsstceder i Sjælland Folketirllingerne vise ogsaa,« at den stadig
i det sidste Aarhundrede er gaaet fremad, men den har dog iden almindelige Udvik-
ling noget maattet staae tilbage for andre heldigere sitiieredeszdyer og er vistnok ikke
lidet trykket af sin Nabo Slagelse, hvis Fremgang overtræffer nirsten alle andre
danske Byers. J 1769 havde Nestved 1519 Jndvaanere og Olagelse kun 14985 nu
har hiin 37328, medens denne har -l"747. Den yderligere Betostning4der efter det
Foranfvrte vil blive anvendt paa Judlobet til Nestved, vil vistnok ikke være uden
Frugter for Byen. » , » ,
Af historiske Begivenheder, der have tildraget·sig i Nestved, incerkes: St. Rufim
Dag U4dt Juni) Aar 1259 slog FyrstJarmer af Rygen, der som Vasal afRoes-
kilde Bispestol var indkaldt af den lundste Erkebistop Jacob Erlandsens Parti, ved
Nesived den sjccriaudske Laudaimuc, af hvilke i(),0:)0 anføres at være ialdJie Aar
1298, St. Gereons Dag, lyste i Nestved Pavens Legat Jsarnus Ban over Kong Erik
Menved i Anledning af dennes Strid med den lundske Erkebiskop Jens Grand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
