Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NUINVJWW—v«V—·4 —
Jungshoved Sogn. 467
Ambæk, Roneklint med Lodsstation, Fuglsang med Skole, og
Bønsvig, noget af Smidstrnp, hvoraf det øvrige hører til Skib-
biuge Sogn; Hovedgaarden Jungshov edgaard, 32 Tdr. Htk» under
Baroniet Stampenborg (see dette); At·vefæstegaarden Søbygaard,
14 Tdr. «Htk., og Steenstrnpgaard, 13 Tdr. .Htk., ligeledes under
Stampenborg Jalt i Sognet 55 G., 82 H. med og 32 H. uden
Jord, hvoraf 21 G. og 21 H. udenfor Byerne.
Judvaanere: 1086. Agerdyrkning og Skovarbeide er Hovederhvervet;
nogen Sofart og ubetydeligt Fiskeri drives.
Sognet hører til Vordingborg nordre Birks Jnrisdiction (Præstø),
Vordingborg tttmtstuedistrict og Præstø Liegedistrict; 4de ngds. Attitets
70de Lægd. Sognet danner en egen Continuite. Kirken tilhører Paro-
nietStampenborg Præstekaldets Regnleringssum er 1052 Sid. Præste-
gaardens Areal er 18 Tor. Land,«af 3 Tdr. .t3tk. J Soguet 3 Skolerz
Læreren i Stavreby har 7 Tdr. Land, aarlig c. 48 Tdr. Byg; L. i
Steeuftrup 4l–"2 Td. Land, aarlig 43 Tor. Byg; L. i Fuglsang
8 Tdr. Land, aarlig 44 Tdr. Byg.
Jnngshoved Sogn (saaledes fkrives nemlig Navnet rigtigere end Jonshoved)
udgjor, som ovensor betegnet, den Syd for Judlobet tilPræsio-Fiord fretnsprjngende
Halve, og synes i ældre-Tider tilligemed en Deel af Skibbinge Sogn at have været
en O, hvilket man slutter af de Moser og Bandlob, som findes imellem den Vig,
der skjærer sig ind paa Sydvestsiden afHalvoen og Præsto-Fiordz ligesom det ogsaa
godt passer med hvad der ved Skibbinge er antydet om denne Nyes fordums Be-
liggenhed ved Stranden. (Det bemærkes i M. G. P. Nepholtz’s «Beskrivelse over
Baroniet Stampeuborg,« Kbh. ld20, S. 12, at Halvoen endnu af Beboerne kaldes
Øen.«) Paa Jungshoved skal efter Sagnet i gamle Dage en Sokonge have
havt sin Bolig, og Nogle have endog, skiondt vistnok med Urette, udledet Navnet
af en Saadan. Repholtz antager i det nysnævnte Skrift (S. 18), at Halvoen
og dens yderste Pynt have faaet Navnet Jnngshoved (Drengehoved) i Modsætning
til den yderste Pynt af den større nordligere Halvd, Stevns, som kaldes »Mande- -
hoved«z og denne Coniectur synes hoist rimelig. Saameget er vist, at her har været
en ældgammel Borg, beliggende ved Judlobet af ovenncevnte Vig, hvis Oprindelse for-
øvrigt, som de fleste gamle Kongeborges i vorthedreland, er ubekjendt J Valde-
mar d. 2dens Jordebog 1231 er »Jnnrhonæth« ansat til 15 Mark Selv (Sc-·. k(-r.
1)an. Vlt p 527). J Forligene med Hansestcrderne 15369 og 11371 nævnes Otto v.
Bndelsbach som Hovedsmand paa Jungshoved (Hvitfeldts). Led Neformationen
blev Jungshoved-Lehn betydeligt forøget med kirkeligt Gods iOmegnenz blandt
dets Lehnsmænd i den følgende Tid forekomme flere beromte leeleiiiæiid, somSPyrge
Trolle, en Broder til SohelteuHerluf Trolle, Nigshofmester PederOre, ktscigscantsler
Eiler Grubbe, Rigshofmester Christoffer Valkendorf, Palle Arelsen Nosentrands,
den senere Rigsadmiral Ove Giedde, Frederik Reedtz tilTygestrnpz det var i denne
Periode fordetmeste forbundet med Vordingborg-Nyn. J den svenske Krig 1658——60
vare disse tvende Lehn blandt de Strækninger i Landet, der bleve værst medtagne
af Fjenden. Medens Slottet var taget iVesiddelse af de Svenste, som haardt
plagede Bønderne, skal den bekjendte Anforer for en Afdeling »Gjonger« (Mænd
fra Gionge Herred i Skaane) Svend Ponlsen, som var en udmærket Skytte, en
Aften have skudt en svenst Herre, som stod i Vinduet, hvorpaa han flygtede over
Noret til Oremandsgaard og skjulte sig i Skoven. Kort efter Souverainitetens
Indførelse blev Jungshoved 1665 solgt til den senere Geheimeraad, Vicecantsler og
Greve Christoffer Parsberg, og af ham 1671 ved et Mageskiste mod Torbenfeld (uu
Frydendal i Holberk Ami) overdraget til Christian den Stes Broder Prinds Georg,
der Aaret iforveien havde faaetVordingborngmt som Livgedingz da Prindsen 1653
var bleven gift med den engelske Prindsesse (senere Dronning) Amm, tog han sit
Ophold i England og lod sine Eiendomme i Danmark bestyre ved sin Kæmmerer,—
Geheimeraad, siden Præsident iNentetamret, Christian Siegsred Plessen, der vedblev
Bestyrelsen med megen Dygtighed flere Aar efter Prindsens Dod indtil l7t4, da
Jungshoved-Gods først blev overleveret til Kongen. Medens sisrinds Georg eiede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
