Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stege- 487
dateret Nestved ltde Mai 1268, hvorved denne Konge giver Stege Byes Borgere
stillanjsJ Bevilling paa at bruge Skovene, der dengang omringede Byen, saavelsom
Græsningen sammesteds efter den Rettighed, de forhen havde faaet i hans Farsader
Kong Valdentar den Andens Tid. Valdemar den I eller Svend Grathe menes her
at have opfort den gamle Borg Stegehuns eller Stegeborg. Paa dette-Slot holdt
Kong Erik Plougpenning 1247 sin Broder Hertug Knud af Bleking fangen, fra
hvilket Fangenskab Lybekkerne dog endnu samme Aar befriede ham, efter at have
indtaget Slottet. 1254 bemægtigede Henrik Æmeltorp sig ved Lybekkernes Hjælp
Borgen, men-maatte snart igjen opgive den. J Slutningen af det 13de og Begyn-
delsen af det t4de Aarhundrede var Stegeborg tilligemed hele Møen forlehnet som
Pant til Fyrst Vitslav af Rygen, en af Marsk Stigs Dommere. Det var paa
denne Tid, Aar 1288, at de Fredlose angrebe Stegeborg og forgjæves søgte at
indtage den med Storm. 1310 indløste Erik Menved atter Borgen. Fra 1339 til
1358 var den næsten hele Tiden i tydske Panthaveres Værge. Efter at Baldemar
Atterdag havde gjenvundet Stegeborg, der indtil da »inden en Vold af mægtige
Graastene og Jord blot bestod af nogle Træhuse og et høit Taarn af Bjelker«
lPaludan), byggede han der en fastereBorg af Muurstene med Taarne og omgivet
med Ringmuur. Dette faste og betydelige Slot har meget bidraget til at hæve
Stege By, der derhos i Middelalderen synes at have taget levende Deel i det rige
Sildefiskeri i Øresund. Byens Fremgang har imidlertid ved en ødelæggende Ilde-
brand, der iAaret 1457 næsten fortærede alle dens Bygninger, lidt ikke ringe Afbræk,
og man tør vel endog antage, at den forholdsviis ingensinde senere har staaet saa
høit som under de første Unionskonger. Fra den Tid har man ogsaa flere Konge-
breve, der angaae Stege, saaledes Christoffer afBayerns af 16. April l447, ,,hvorefter
»Stegebnrg« (dette Navn er altsaa ogsaa brugt om Byen) skal nyde alle sine pri-
vjlegja som hidtilz« et af samme Aar og Dato, hvorefter Byens Borgere maae
ubehindret kjøbe iSjælland og andetsteds i Riget Korn, Øren, Fæ og andre
ædende Varer. 1450 gjør Kong Christian den Første vitterligt, at da den menige
Almue og Bønder, som bygge og boe paa Møen, drive Handel paa Tydskland,
saa forbydes dette, »da vor Kjobstad Stege derved bliver særlig fornedret og for-
dærvet,« thi »Bønder bjerge sig af Ager og Eng, og Kjøbmændene af Kjøbmand-
skab.« Næppe var Stege gjenopbygget efter Jldebranden før den med korte Mellem-
rum, ligesom hele Møens Land, blev Gjenstand for nye Prøvelser. Først en øde-
læggende Pest i Aaret 1484, dernæst Krigen med Lybekkerne rinder Kong Hans og
endelig den ulykkelige Borgerkrig kaldet Grevens Feide«. J Aaret 1505 forlehnede
Kong Hans Anders Bille med Møen. Jkke som andre Lehnsmænd før og efter
hans Tid hængte han ved Hoffet, men opholdt sig næsten stedse paa Stegeborg,
aarvaagen over Byens og Vandets Tarv. Lybekkerne, de Svenskes Allierede, landede
den 30te Mai 1510 i det dengang endnu seilbareBorre-Løb, nedbrode Borgen eller
Hovedgaarden i Borre-By samt ødelagde i Bund og Grund denne lille Kjøbstad.
Stege var den Tid, efter Hvitfeldt, velbefæstet med Steenmnre, Volde og Grave,
og Slottet som Magnin efter de Tiders Brug godt forsynet. Landboerne flygtede
i stor Mængde efter Borre’s Ødelæggelse til denne faste Plads. Da Lybekkerne
nu under deres Anforer Oberst Stortiboll rykkede frem for at angribe Byen, modtog
Anders Bilde dem saa rigelig med sydendeBeg, smeltetBly og ulædsketKalk, hver-
gang de stormede, samt med Kugler og Stene naar de veeg tilbage, at de efter at
have mistet deres Anforer og flere Hundrede Krigere maatte hovedkuls opgive An-
grebet for at søge deres Skibe. Den tappre Lehnsmand, der senere var bleven
ophøiet til Rigsraad, var den første, der i 1534 blev den lybske Flaade vaer, da
den kom Falsters-Nakke forbi. Ufortøvet lod han ei alene Erpresser afgaae med sit
Forslag tilBiskop Rønnov inobenhavn, der iJnterregnet efter Frederik den Førstes
Død havde meget at stgez men føiede og alle mulige Anstalter til at forsvare sin
Forlehnin , Stege Slot. Saasnart han der fik Efterretning om, at Grev Chri-
stoffer af ldenborg, efter at have ladet sig hylde i Roeskilde paa Christian den
Andens Vegne, rykkede mod Kjøge og tilsigtede et Angreb paa hans Eiendoms-
gaard Soholm i Stevns Herred, forlod han Møen for at forsvare sin Eiendom.
Efter en tapper Modstand maatte han dog overgive sig og gik nu over til Christian
den Anden. Forinden sin Afreise fra Møen havde han imidlertid givet 4 Lidels-
mænd Stegeborg i Slotslov, d. e. givet dem det til Ansvarz men tillige beskikket
4 af Stege Borgere til Medforlehningsmænd. Med Borgermesteren Niels Walters
og begge Raadmændene Jens Eriksens og Morten Andersen Skræders Sam-
tykke orraskedes ikke destomindre Slottet. Efter holdt Raad gik nemlig de 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
