Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742 Bregningc Sogn.
foruden Jnspectenr Deantzers Legat, 800 Rd., flere Legater, indestaaende
i Stamhnset Taasinge, som afgive aarlig Rente af 121 Rd. 161»t9 Sk.
Præstekaldets Reguleringssum er 920 Rd. Præstegaardens Areal er
65 Tdr. Land Ager og Eng og 2 Tdr. Land Skov, af Sit-; Td. Htk.
·Bregninge Kirke har, Ved en senere Tilbygning mod Syd (den saakaldte nye
Kirke, opfort af Jakob Rosenkrands i Slutningen af det 16de Aarhundrede og
nærmest bestemt for Beboerne afTsurø, som dengang hørte under Bregninge Sogn)
og ved Familien Juels Gravcapel mod Nord, faaet Korsets Form; den er
hvælvet og bygget af Kampesteen. J Capellet staae deels i Steen- deels i Træ-
kister l4 Lig af den juelske Familiez 4 andre ligge i en underjordisk Hvælving
Der findes i denne Kirke en ved sin Ælde mærkelig Ligsteen fra 1376 Dyst eIIPkcest
i Bregninge »Benedictus Jacobus.« Kirken ligger meget høit paa Bregningesbankez
fra Taarnet, der er iiidrettet til etObservatorium, med en ovenpaa anbragt aaben
Altan, har man en Udsigt, der ansees sor den videste og skjønneste i heleDanmark-k).
1375 blev Bregninge paa Grund af Kaldets Fattigdom annecteret Landet Sogn,
men l738, da det imidlertid ved Troenses Opkomst var blevet forbedret, fik V»reg-
Uinge igjen fin egen Præst og blev forenet med Capellet paa Valdemars Slot. Kirken
har været indviet til St. Andreas. .
Den gamle Borg Kjærstrnp, hvoraf Voldstedet og Gravene endnu tydeligt
ere at see, laae 1J4 Miil Sydvest for Valdemars Slot, tæt ved Skoven, der hvor
Veien fra Slottet nu deler sig til Bregninge og Lundby. Den forekommer først
under dette Navn 11362, da den var i Ridder Hartvig Krummediges Besiddelse;
men man antager, at «Kyælteburgh,« der i Valdemar ll.·’s Jordebog (Se-«. ree.
lum. vll. p. 5231 nævnes iForbindelse med «Thosland,« skal betegne denne Borg.
1387 nævnes Henning Berg, der var med at hylde Dronning Margrete PaaneUs
Landsthing, som Kronens Lehnsmaiid paa Kjærstrup. Medens Taasinge tilhorte
de fyenske Biskopper (1395——1536), opholdt disse sig ofte paa denneVorgz da Jens
Andersen Beldenak 1529 resignerede og overgav Stiftet til sin Coadtutor Knud
Gyldenstjerne, forbeholdt han sig Kjærstrup, og her var det at en holsteensk Lidels-
niand Christoffer Rantzau 1553 paa Nøverviis overfaldt den gamle Biskop og under
mange Mishalldliuger slæbte ham omkring iHolsteen, indtil han blev udlost afsine
Slægtninge. Efter Reformationen, da Taasinge var kommen tilbage under Kronen,
var Kiærstrup Sædet for en kongelig Lehnsmand, blandt hvilke den senere saa
beromte Feltherre Frants Brokkenhuus til Egeskov. Da OeU Var kommen til Kir-
stine Munk og hendes Søn Grev Valdemar Christian, lod Kong Christian ·lV. 1629
det gamle Kjærstriip nedbryde og i dette og de følgende Aar af Materialierne op-
føre ved Stranden det nuværende store: , ,
Valdemars Slot til Residents for denne sin »Søn, som dog aldrig kom til
at boe der. Søsteren Hedvig Ulfeld bortspillede sin hele Formue og var i den
Grad i Forlegenhed, at hun endog maatte tilskjode sine»T1enestefolk Gaarde for
tilgodehavende Lonz under denne ødsle Dame, som endelig forlod Taalmge s604-
blev Godset saaledes aldeles adsplittet, og Valdemars Slot blev udlagt til en
Privatmano Men da Niels Juel 1678 havde erholdt OUU Mkwbte han sig
samme Aar Slotsbygningen as en kjøbenhavnsk Borgerz han kostede betydelige
Summer paa dens Jstandsættelse, da den var meget forfaldellz og lndret»thek
Slottets østlige Fløi et smukt Capel, som blev indviet den 3die Octbr. lod-? at
Blskop Kingo. Slottet blev i den sidste Krig afbenyttet som Lazareth
Lidt Nord for Slottet ligger Ladepladsen Troense, der er bekjendt baade for
«) Det skjønne Taasinge selv udgjør Forgrunden i dette Maleri. Mod Nord hæver sig Fyens Kyst.
Clltphltheatlalsk i Veiret. J«N. N. O. dannes mellem Baller og Skove en bred Dal, ud over
hvilken det skar-piseende, dog ubevaebnede Øie bliver Sjælland vaer hiin Side Beltet. —Shnker
Øiet, støder det paa Svenddorg-Snnd, der bugter sig som en stor Flod, fandt paa Byen Overm-
borg med sine 2 Kirketaarne Mod Often haves det sjeldent afvexlende Sun as 4 Gange Land
og 3 Gange Vand, idet man naa eengang overskner Taasinges ostlige ·Deel- Licngebuaten« Halv-
oen Veminenaes, Store-Ben, Langeland, atter Store-Ven og endelig i det FierneLollaith Ære
og mellemliggende Smaaoer samt ud over disse Holsteens fierne Flosk, der dog kun viter sig som
en Taage, danner Vuets St)dsi’de. Mod Vesten stoder Øiet paa Kyiten af ringe-l ved Gel-
ring, og dernæst paa det smilende Tlls, der især om Morgenen frembyder et saare malerifk"
Landskab. Over LillesVelt og nogle Smaaoei isamme vender Øiet derpaa atter tilbage til
Fyen ,,efter ialt at bave oversknet 8 Provindser og større Øer-, omtrent 20 mindre Øer og Holine,
o Kjobstceder, 2 Flækker, 65 Kirketaarne, 20 Slotte og Herregaarde m. ni. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
