- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
747

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Diernisse Sogn. 747

(Spanget), Nyborg Amtftuedistrict og Faaborg Lægedistrictz 4de ngds.
Amtets 1ste Leegd Sognet danner een Commune. Kirken tilhører
Baroniet Holstenshuus I Sognet er et Hospital, stiftet 1706 for 6
Fattige af Holstenshuus og 3 af Langensø Gods, har i Legatrenter fra
Baroniet Holstenshuus aarlig 110 Rd., hvoraf 18 Rd. tilfalder Skole-
læreren som Hospitalsforstander, 68 Rd. Uddeles til fattige Personer
og fattige Skoleborn paa Holstenshuus Gods og 24 Rd. til Fattige
under Langenso Gods.

-.

Den oprindelige Form af Sognets Navn er ,,Dighærnces« (d. e. det-store eller
brede Næs), somStedet kaldes iJordebogen (Ses·. een Ham Vil. f) 523). Kirken har
et spidst Taarn og et lidet Spiirz forøvrigt intet Særegent i dens Bygningsmaade.
J den vestlige Ende under Taarnet er en aaben Begravelse med Jerngitterværk
forz her ligge i to Sandsteenskister Oberst Godske Ditlev Holsten til Holstenshuus
og hans Frue Elisabeth Sophie Knuth. Under,Choret var ogsaa tidligere en
aaben Begravelse, som nu er tilspærret. Her hvilede flere af Familierne Banner
og Schult. Diernisse Kirke menes først at være bygget i det 16de Aarhundrede,
medens Sognets ældre Kirke, af hvilken der endnu vises Spor, laae ved den nu
forsvundne Landsby Findstrup (see nedenfor).

Hovedgaarden Holstenshuus, efter hvilken Baroniet Holstenshuus bærer
Navn, endskjøndt Hovedgaarden Langenso i Odense Amt er Hovedsædet, hed tid-
ligere Findstrup. Den tilhorte 1314 Gotskalk Litle, som var en as de Adelsmænd,
der for Utroskab mod Kong ErikMenved i det anførte Aar bleve erklærede fredlose.
Blandt de senere Eiere af Findstrup er især Slægten Wenstermand at nævne.
Jorgen Wenstermand (-f 1551) synes at have" faaet Gaarden efter sin Moder Anna
Passom Knud Wenstermand» hiins Søn, opførte 1579 den ene af Gaardens 3
Fløie, hvis Mure endnu bære hans og Hustrues Kirsten Lunges Navnetrcek. Gaar-
dens tvende andre Floie ere først opførte af den senere Eier Geheimeraad Jørgen
Schult omtrent Aar 1643, saaledes som det ogsaa paa Bygningen er betegnet ved dennes
og Hustrues Anna Margaretha von Gbtzens Forbogstaver. Knud Wenstermands
Broderdatter Kirsten bragte ved Ægteskab Gaarden til Jørgen Grubbe. Efter
dennes Død giftede Kirsten Wenstermand sig med Hans Grabau. Der fortælles
om denne Fru Grabau, ,,at hun sprang i en Kaarde og døde, da hun kom fra Kjø-
benhavn og vilde springe ud af sin Vogn ved sit Huus i Kjøge.« Efter Kirsten
Wensiermand findes ingen flere af denne Familie at have besiddet Findstrup Den
eiedes nu successive as Frederik Rantzau, Mogens Gyldensijerne, Henrik Rantzau
og J»ørgen Schult. Denne sidste hører til Gaardens mærkeligste Besiddere. Han
tom indi Riget iAaret 1616 fra Bremen, hvor han havde afstaaet sitCanonicat til
Prinrs Frederik (senere Kong Frederik lll.), der ikke kunde blive Erkebiskop iBremen,
uden at han førsthavde været Kannik· Til Vederlag fik Jorgen Schult Gods iVærge
og blev som en duelig Mand meget brugt, samt Aar l612 optaget i den danske
Adelsstand. Han kjøbte 16236 Findstrupgaard og opførte, som foranfort, en Deel af
samme Efter hans Dod 1652 besad hans Enke i 32 Aar Gaarden og efterlod
den til Sønnen Geheimeraad Diderik Schult, Stiftsbefalingsmand over Fyen
tsee Christiansdal S. 59s5, hvor han urigtig efter Danske Atlas kaldes Schultz).
Geheimeraad Schult døde l704, hvorefter hans Enke, en Datter af Geheimeraad
Christoffen Gabel, blev Gaardens Besidderiude, men solgte den allerede 1707
til Oberst-hent Christosfer Adolph Holsten af en gammel frankisk Familie, der i Slut-
ningen af det ltkde Aarhundrede var indvandret i Holsteen og senere i Danmark.
Denne udmærkede sig meget i den spanske Successionskrig og faldt som
Oberst i Slaget ved Helsingborg d. lOde Marts 17i0, hvorefter Brodereu
Oberst Godske DitlefHolsten til Langenss (t l745) erholdt Findstkllp Ogsaa denne
havde viist megen Tapperhed i den spanske Suceessionskrig, især ved Bestormelsen
af Fckstxltngen Trarbach. Han oprettede 1723 Findstrup og Langenso til Stamhuset
HYsienshuuT og hans Son Geheimeraad Adam Christofser Holsten fik 15de Septbr.
l«9 Stamhuset oprettet til Baroniet Holstenshnus, hvori dennes Søn Admiral
Vath Hans Holsten (Jk 1849) ved Kjøb indlemmede Nakkebollez den Sidstnævntes
ældste Søn er Baroniets nuvcerende Besidder.

Ved Hylstenshuus er et stort Haveanlæg. Fra Høiderne omkring Gaarden
haves en vnd og stjou Udsigt.










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free