Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brahetrolleborg Sogn. 753
gende ved Hovedlandeveien fra Nyborg til Bøiden, af Htk. 66 Tdr.
A. og E., 144 Tdr. Skfk. og 3 Tdr Msk., med 536 Tdr. Land Ager,
150 Tdr. Land Eng, Tørvemose og Fiskedanime; de Baroniet underliggende
Avlsgaarde Egneborg, 301-2 Td. Htk., med 259 Tdr. Land, Hobbet
lHyppedg aard), 22 Tdr. Htk. med 270 Tdr. Land, og Solyst,16 Tdr.
Htk. med 180 Tdr. Land; Gdne Sølvbjerggaarde, Kegekholn1,
Bernftorffsminde, Lille-Kjøbenhavn, Pugeholm,-Yndig-
egn, Nøisomhed, Korinth-Kro, Silkens Hammerværk, Skyt-
tegaard med Kalkbrænderi, Brahetrolleborg Vandmolle, og et
Teglvcerk i Nærheden af Byen Grønderup. Jalt i Sognet 86 G. og
80 H , hvoraf 46 G. og 60 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 1718. Foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet,·
afgiver Skovarbeide i Baroniets mange Skove en væsentlig Erhvervs-
kilde for flere afSognets Beboere. J Sognet er et Horavlingsinftitut,
1 Garveri, 1 Jernfabrik, 1 Kalkbrcenderi, 1 Teglværk og 1 Dreiels-
væveri. »
Sognet hører under Baroniet Brahetrolleborg Birks Jnrisdiction
(Spanget), Nyborg Amtstuedistrict og Faaborg Lægedistrictz 4de ngds.
Amtets 10de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken til-
hører Baroniet Brahetrolleborg. Pastoratet har et Legat paa 4300 Rd.
og flere mindre Legater, der alle ere funderede for Skolevæfenet. Præste-
kaldets Reguleringssum er 1760 Rd. Præstegaardens Areal er 64 Tdr.
Land Ager, 12 Tdr..Land Eng, 4 Tdr. Land Gjerdselskov og 4 Tdr.
Land Have, c. 9343 Td. Htk.
Sognets oprindelige Navn er Haagerup, efter Byen af dette Navn, hvor Kirken
fra ældre Tid skal have ligget; senere har Sognet faaet Navn efter Hovedgaarden.
Efter Sagnet skal der have væretKloftre paa flere Steder iFyen udenfor Kjøb-
stcederne, og adskillige Navne, som Munkebo, Miinkeby, Nonnebogaard, synes at tyde
paa det samme (fee Annaler for uord.Oldky digh. 1836«37 S. l()9)z men det eneste
Klosier paa Landet foruden Dalum-Nonnekl fter i Nærheden af Odense, som Histo-
rien kjender, var det gamle rige Cistercienserkloster Holme-Klofter. Det blev
anlagt 1172 ved en fiskerig So, kaldet Svends Kjær, og Munkene hentedes fra
Herisvad-Kloster i Skaane. Klostrets oprindelige Navn var lngusa Dei, »Guds
Holm,« hvoraf den almindelige Talebrug gjorde Holme-Kloster, hvilket Navn ved-
llgeholdt fig- indtil det kom i Rantzauernes Eie, efter hvem Gaarden da fik Navn.
Efter at være afbrændt 1243, findes det inden faa Aar atter opfort paa: det Sted,
hvor det nu staaer, ved Landeveien imellem Faaborg og Nyborg, ikke langt fra dets
gamle Sted. Om en af de sidste Abbeder fortæller man, at Munkene gave ham Øge-
navnet Vælling, fordi han lod koge Groden for tynd, hvorover han beklagede sig
for Vifkop Jens Andersen, der tilbød sig at bytte Ogenavn med ham, ifald han
hellere vilde hede Beldenak. Den gamle Klosterkirke er Sognekirke for Vrahetrolleborg
Sogn; den er høi og anseelig, med Spiir, og nylig meget smukt istandsat (dens tal-
rige Begravelser nævnes iDanske Atlas)z her sindes et af Thorvaldsens Mestewckkkek
fra en tidligere Periode af den udødelige Kunstners Liv, nemlig den berotnte Mar-
mor-Døbefont, som han udførte i Nom 1807 efter Bestilling af Grevinde Schim-
melnianu for den gamle ærværdige Klosterkirke. Af Hovedbygningen er den nordre
Fløi, som Stilen tydelig viser, en Levniug af det gamle Klosierz den vestre Flok
skal være fra 1585, men maa være betydelig oinbyggetz den søndre Floi med to
ottekantede Taarne er opfsrt afKai Rantzau og hans Frue Anna Lykke 1620. Ved
Reformationens Indførelse deelte Holme-Kloster Skjebne med de øvrige Kloftre og
blev inddraget under Kronenz vel var det en kort Tid pantsat til en holsteellfk·
Adelsmand Clemens von der Wisch og ligeledes en kort Tid solgt til den rige Jakob
Hakdsnbekg tll Hvedholm, men blev forøvrigt bestyret af en kongelig Lehnsmand —-
fka 1358 til 1566 af den senere i den nordiske Syvaarskrig beromteFeltherre Frants
Brokkenhuus til Bramstrup og Egeskov — indtil Kong Frederik ll. 1568 solgte det
til den holsteenske Adelsmand Henrik Rantzau, Herre til Breitenburg og Stathldek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
