Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maribo. 799
J geistlig Henseende er Hillested Sogn i Fuglse Herred Annex
til Maribo. En ordineret Catechet er tillige Forstelcerer ved Borger-
skolen. Præstekaldets Regnleringssum er 1516 Rb.
Ved Baiidlsoliri-«I.liai·ibo Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Con-
trolleur og 3 Toldassistenter. Ved Postvæsenet en Postrnester.
Anitstueu for Lolland er iMaribo. Der boer ogsaa Districts-
lægen for Maribo Distriet. Dipothek· Ylmtets 101ste Lægd.
Valgsted for Amtets 2den Folkethings-Valgkreds.
I Byens Overformynderi indestod den 1ste Januar 1857:
12,060 Rd« (den 1ste Januar 1845: 8218 Rd.).
I Aaret 1854 er i Maribo oprettet en Discouto- og Laane-
Bank. Oniscrtningen var i Aaret 1ste Juli 1855—30te Juni 1856:
1,602,5()0 Nd. og dens Fonds 4ll,678 Rd.
Kiobstaden Maribo ligger paa den Plads, hvor forhen en Landsby Skenninge
eller Skemminge (i Valdemars Jordebog »Skæmyng«) var beliggende. J Dronning
Margretes Tid skete her det Jertegn, at en Plads hver Nat var oplyst af en klar
Lite, og dette blev udtydet, at det var den hellige Jomfrues Villie, at paa denne
Plads skulde opfores et tiloster hende til Ære Dronningen erhvervede snart efter
Grunden, men selve Klostret blev først reist rinder Erik af Pommern ved Aar 1417
og kaldet Maribo Kloster (nnnnkics.nuin Maskier- Det havde saavel Munke som
Nonner, hvoraf hine levede efter St. Augustini, disse efter St. Birgittæ Negel.
J Midten af Aarhundredet synes Klostret at have faaet nye Bygningerz fra disse
tvende forskjellige Tidspunkter skriver sig vel ogsaa Kirkens Bygning (see ovenfor
Beskrivelsen af Maribo Kirke). Henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede
opnaaede .lilosti«et et stort Helligheds Ry, og andre Klostre søgte at blive optaget
i dets Søster-stak BetydeligtJordegods synes Klostret ogsaa at have samlet deels
ved Stifterens, deels ved Privates milde Gaver. Reformationen onisiyrtede ikke
strax dette Filofter. « Adelen besufaldt nemlig Kong Christian lil. om at maatte
beholde det itilostersorny deels som et Opholdssted, deels som et Henviisningssted
for deres Døttre-’ Aar 1556 bekræftede Kongen alle Maribo-Klosters Privilegier,
som det havde ai hans hoisalige Forfædre, dog under den Forpligteise at give
Hiongen med Følge een Nats Ophold, naar han drog gjennem Lolland Samme
Aar blev med stor Pomp, endogsaa iKongens og Dronningens Overværelse,
Rigshofmester Mogens Gioe’s· Datter Anna Gioe indledet i Klostret Aar 1563
klagsde Vilkoppell OVCV Fyells Stift Magister Niels Jespersen bitterlig over
Nonnerne» Det hedder saaledes iKlagen blandt Andet, at Nonnerne ikke lode
Præster eller andre ærlige Folk komme ind til sig, men vel toge mod unge Adels-
nicend og andre, som vare drukne. Af dem taalte de, at deres Hue blev afreven
og de«selv tracterede ikke anderledes end Skjoger. Judbyrdes levede de i daglig
Kiv, Klanimer og usorsonlig Trætte, bandede om Tusinde Skokker Diævle, ønskede
hverandre, at Pokker maatte falde paa dem saa store som Fade. De sloge hverandre
Oreftgem ja drak sig saa drukne, at de ikke kunde reise sig. 159·i blev der paa
Grund af de mange Uordener, der vedbleve at foregaae, gjort en ny Indretning
og Bestemmelser tagne for Eftertiden. Det bestemtes saaledes, at Mandfolk ikke
inaattefkomme i Klosteret »uden at være af Adelz« at en Klosterdame, saafremt
hun bliver længere end 6 Uger borte fra Klostret, da skulde hensættes paa Vand
og Brød saalænge, som hun havde været borte over Tiden; at en Klosterdame,
naar hun lod sig besvangre, skulde strar uden videre af Yllsbedisseii indmures
idet vil sige fængslet-) og hendes hele Levetid bespises indmuret. Disse Forholds-
regler synes imidlertid endnu ikke at have kunnet raabe Bod paa Klostertugtens
Fokiald- thi Aar 1620 inddrog Kong Christian 1V. anske Klostret og henlagde det
under Soro»ridderlige Academi. Det er fra dette oglostey at Kjobstaden Maribo
har sin Oprindelse. Omendskiesndt den i Recessen af 15736 nævnes blandt Kjøb-
siEVMM findes den dog senereiChristian lll.’s Regieringstid forbigaaet i saadanne
Docuinenter, hvor samtlige Kiobstæder nævnes, og i et Brev af 5te Januar 1557
oni·iollan»ds og Falsters Udredelse af et Orlogsskib skielnes udtrykkelig mellem
ianobstqumckndeue« i Lolland og Falster og «Undersaatterne« iMaribo og Nodbyz
imidlertid var Byen efter samme Document dengang betydeligere end flere Kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
