- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
14

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







14 Hjøi«i«ing.

J geistlig Henseende ere St. Hans og St. Olufs Landsogne,
hvis Kirker ligge i Hjorring, annecterede til Byen. Præstekaldets
Reguleringssum er 2008 Rd. En ordineret Catechet er tillige Første-
lcerer ved Borgerskolen.

Amtshuset for Hjorring Aint og Aintstuen for Hjorring Distriet
ere i Hjorring Der boer ogsaa Dis-trictslægen for Hjorring Læge-
distriet. Apothek Aintets 84de Lægd. Valgsted for Anitets 3die
Folkethings-Balgkreds.

Ved Toldvcesenet er ansat en Toldinspecteur, 2 Toldoppebør-
selseontrollenrer og 9Toldassistenterz ved Postvcesenet en Postniester,
der tillige har Tilsyn med Befordringsvaesenet

J Byens Ov erforisnyn d eriindestod 1ste Januar1856: 19,363 Rd.

J Sparekassen for Byen og Oinegnen, som er oprettet 1844,
indestod i 1855 paa Interessenternes Conti e. 150,000 Rd.

Hjorring er en meget gammel By og den ældste Kjobstad i Vendsyssel eller,
som dette Landskab kaldes i Knytlinga-Saga, »Vendilskage.« Den var ogsaa i
den katholske Tid Stiftets Hovedstad, hvor Biskoppen havde sit Sæde (paa den tæt
udenfor Byen beliggende Gaard Bistrup, egentlig Biskopstorp), naar han ikke reside-
rede iBorglum-Kloster, navnlig i den ældre Tid (Kiiytlinga-Saga Cap. 32 og 95),
og Hjorring var langt anseeligere dengang end i den nyere Tid; denne By var
endog tidlig i Middelalderen Myntsted, og her holdtes Vendelboernes Sysselthing.
Oprindelsen til Navnet, som tidligere skreves Hjøring, er iivis og vil neppe kunne
bestemmes, skjøndt flere meer eller mindre uheldige IForsog ere gjorte derpaa.
Hjorrings ældste bekjendte Privilegier ere givne den af Kong Erik Plovpenning
12433 de bleve ofte fornyede og stadfæstede af de følgende Kongen Om Byens
Betydning i Middelalderen vidne ogsaa dens ZKirkerz nemlig foruden Kjobstadens
nuværende Sognekirke St. Catharine eller St. KarensJ Kirke har den endnu 2
andre Kirker, St. Olai og St. Hans, beliggende i Udkanterne af Byen, hvilke
begge nu høre til Landsognet og ere Annerer til førstnævnte Kirke. Endnu længe
efter, at Bispescedet var forflyttet til Aalborg, vedbleve de aarlige Provste- eller
Landemoder at holdes i Hjørring, indtil et kgl. Rescript 1684 bestemte, at Lande-
niodet for større Beqveinheds Skyld derefter skulde holdes i Aalborg Hvad Hjor-
ring tabte i Velstand ved at ophøre at være Stiftets Hovedstad, det fuldendte en
Række store Jldebrande: 1649, 22de Juli t693, da hele Byen paa nogle faa Huse
og Kirkerne nær i Løbet af et Par Timer blev lagt i Afte, 5te April 170»2z da
den neppe gjenopbygget blev berøvet 15 af sine bedste Gaarde (jfr. om disse to
JldebrandeVircherods Dagb. S. 273, 400), og 1816. Byen gik saa meget tilbage,
at den 1769 i D. Atl. siges at være »nu en liden By og ringe Landstad,« og ved
Folketcellingen s. A. kun havde 600 Jndb., hvilket Tal imidlertid nu er steget til
næsten det Fiirdobbelte. Hjorring er ogsaa efter den sidste Jldebrand bleven be-
tydelig forskjsnnet og overhovedet nu i en kjendelig tiltagende Velstand og Virksomhed.
Jsær har Vyens Handel med Vandets Produkter i den senere Tid begyndt at tage
et mærkeligt Opsving, siden Chausseen til Frederikshavn er bleven færdig, saa at
Udfsrsel af opkjobte Varer nu kan skee over denne By, istedetfor at den tidligere
var indskrænket til de vanskelige Udskibningssteder paa Vestkysten. Men det er dog
fornemmelig i indiistriel Henseende, at Hjørring, som ovenfor viist, er i stadig til-
tagende Opkomst. , ,

Anders Hjoring, Præst til Vartov i Kjøbenhavn, bekjendt as sin Forklaring
af Luthers Catechismus og sin ,,Leirkrands« eller Bestrivelse af Kjøbenhavns Be-
leiring, var født i Hjorring d. 7de Septbr. 1609 H 1679).

I«) St. Caiharine var i Middelalderen Hjorrings Skytshelgen, og Byens Vaaben indeholdt hendes
Billed med Krone paa Hovedet-




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free