- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
136

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: i
. »k«
fri

kMs « for-I III-ig

— —Æ7ckcpc .t-;-—

»



.-:·«:«



sy

136 Vestervig Sogn.

Htk. og 269 Tdr. Land; Avlsgaardene Bobbel, 16 Tdr. Htk og
297 Tdr. Land, Seiersbøl, 15 Tdr. Htk. og 166 Tdr. La11d,· Top-
penberg, 10 Tdr. Htk» Norbo, 10 Tdr. Htk» Veilegaard,
11 Tdr. Htk., Kjærgaard, 10 Tdr. Htk.; Teglgaarden, Neder-
Astrnp, Over-Astrup m. fl.; Gaardhuus Vandniolle. Ialt
i Sognet 116 G. og 230 H., hvoraf den større Deel ikke liggei
sluttede Byer.

Jndvaanere: 1979. Foruden Agerdyrkning drive Beboerne Sofart,
Fiskeri paa Fj»orden; desuden findes nogle Teglbreenderier. Paa Ron
Hede holdes 2 Markeder aarlig i Juni og September med Heste
og Kveeg

Sognet horer under Hassi11g-Nefs Herreders Jurisdiction og Læge-
district (Bestervig), Thisted Amtstnedistriet: 3die ngds Amtets 58de
Lægd. J Forening med Annexet Agger Sogn een Connnune. Kirken
tilhører Eierne af Vestervig Neiergaard og Vestervig Overgaard i
Fællesskab. Præstekaldets Regnleringsfnm er 1538 Did. Præstegaardens
Areal er 40 Tdr. Land; Hil. e. 7 Tdr. 3 Skp. 1 de. Vestervig er
Valgfted for Amtets 3die ngds.

Vestervig Kirke er gammel og meget anseelig, forhen det beromte St.
Thogers KlostersKirke, med et hoit Taarn og særdeles smukke Hvælvinger, hvilende
paa 12 rnnde Granitpiller« Kirken er opfort i det 12te Aarhundrede af Kampe-
steen. Den er afdeelt i 3 Gange og har 4 Rader Stole. J Hovedgangen hersker
Ruudbue- og i Sidegangene Spidsbuestilen. Kirken er 110 Alen lang indvendig.
Det forhen smukke Chor stal være borttaget strar efter Reformationen. Branden
d. 30te Decbr. 17(13, der fortærede Herregaarden Vestervigtloster, ødelagde ogsaa
de fleste af Kirkens Antiqviteterz dog bleve Klokkerne skaanede. Altertavlen er
anseelig og smuk , dog uden egentligt Frimstvcerd, bekostet 1740 af Oberst Moldrup.
En smuk Lysekrone er forceret af Jochnm Jrgens’s Enke 1679. J den søndre
Gang øverst oppe ved Alteret ligger en Gravsteen over Ridder Niels Strangesen,
som døde 1424, og hans Frue Jugeborg, —·f l440. J den nordre·Gang op mod
Choret hviler under en stor askegraa Steen Peder Friis af de Friser med Skak-
tavlen, s l483, og hans Frue Christine Nielsdatter, død s. A Ved den sondre
Side af Choret, i det saakaldte østre Capel, hviler Oberst JensMoldrnp til Vester-
Vig- i 1772. J Kirken findes ogsaa en Ligsteen af Marmor over Sognepraesten Christen
Ponlseu Resen, —s 1641, Broder til den sicellandske Biskop Hans Poulsen Resen.
Ligeoverfor Prædikestolen er opsat et Epitaphium over Provst og Sognepraest
Mag. Peder Goiske, —s 1723, og hans tvende Hustrner. Nede i Taarnet have
de senere Ciere af Vestervig af Familien Moldrup deres Vegravelse i det
moldrupsfe Capel med en smuk Jerngitterdor for. Paa Kirkegaarden udenfor
den nordre Kirkedor ligger en usædvanlig lang smal Steen af graa Kamp med
to udhugne lange Kors paa og med latinsk Skrift rundtom den yderste Rand,
som nu er udslidt og ukjendelig undtagen nogle faa Vogstaver. Efter ældgamle
Sagn skal den i Kæmpeviserne befungne ,,liden Kirsten«, Kong Valdemar l. Søster
eller naturlige Datter-, som blev besvangret at Dronningens Broder, Hertug Buris,
her ligge begraven tilligemed sin Elsker. Graven kaldtes endnu liden Kirstens
Grav, og blev aabnet 1610 af Lehnsmand Jørgen Lunge, og befandtes da Kisten
deelt i tvende Rum og Been af et Menneske i hvert af disse. Den gamle Vise om
Prinds Buris og liden Kirsien samt flere Sagn ommelde, at Kong Valdemar, der,.
som Svend Aagesen yttrer, var ,,mod sin egen Slægt mere haard end han burde-O
i Vrede over sin Søsters Feiltrin, lod hende, syg, som hun var, kalde op tilDands
og at han selv traadte i Dandsen med hende, samt at hun paa den forbittrede
Broders Bud maatte, indtil hun opgav Aanden, ,,dandse og kvæde, for Gjæsterne
at glæde.« Prinds Buris lod han blinde og lemlaeste samt hensætte paa Soborg
Slot (efter Andre Tvis Klosier:), og først senere, da Breden noget havde lagt sig,
tillod Kongen, at den ulykkelige Fange flyttedes til Vestervig Kloster, hvor han
lænkedes til Kirkemuren tæt ved den Elskedes Grav.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free