Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Nykjobing Norre-Herred. Seierslev Sogn.
dens gamle Privilegie-Breve gik tabte, den anden d. 20de Octbr. 1715 og den
sidste d. 24de Angust I748.
Jndbyggernes Antal, som ved dette Aarhundredes Begyndelse kun beløb sig til
650, befandtes ved sidste Folketælling foroget med 1100. Hvad der har været til
Skade for Nibe og Logstor ved Sildesiskeriets Aftagen, nemlig Aggercanalens Aab-
ning, har været til stor Fordeel for Nhkjobing og Thisted ved den stærkt tiltagende
Handel og Skibsfart.
Hovedgaarden Dneholm’-Kloster, beliggende lige udenfor Nhkjobing paa
Byens vestlige Side, var i den katholske Tid etJohanniter-Kloster, som første Gang
nævnes i Midten af det l4de Aarhundrede, og var helliget baade Johannes den
Dober og Marie Magdalene-, hvorfor det snart benævnes efter den ene, snart efter
den anden af disse Helgener. Da Klosteret ved Reformationen 1536 hsemfaldt til
Kongen og Kronen, blev det paa sædvanlig Viis en verdslig Forlehning under
Navnet Dueholins-Lehn. Den forste af de kongelige Lehnsmcend her var Niels
Lange, der 1539 fik Dueholni-Kloster i Forlehning og Pant for 1000 Daler, som
han havde forstrakt Kongen, paa Vilkaar blandt Andet, at han skulde «forsorge
Prioren og de Munke, som der indgivne ere, med tilborlig Underholdning til chede
og Føde,« og at han ikke maatte ,,forl)ugge Skovenez« heraf seer man altsaa baade,
at dette Kloster har beholdt Munke nogen Tid efter Reformationen, og at Øen
Mors, som nu, paa en enkelt ubetydelig Undtagelse nær, ere aldeles skovlos,
dengang har havt Skove, hvilket man ogsaa af lignende Documenter veed at have
været Tilfældet med Thyland. Ved Souverainitetens Indførelse blev Dueholms-
Lehn forandret tianeholms Anitz Klostret selv solgtes omtrent Aar 1664 af Kongen
og blev saaledes en privat Herregaard. Blandt dens Eiere ere især at mærke
Conferentsraad Povel vonKlingenberg, der tillige eiede Hoiriis Hans Enke solgte
Aar 17:32 Dueholm med c. 300 Tdr. Htk. Vondergods til Forpagteren paa Stedet
Anders Totterup for ll,000 Sid. D. C. Tottrups Familie forblev i Gaardens
Besiddelse indtil langt ind i dette Aarhundrede. Vondergodset er nu frasolgt·
Hovedbygningen, een Etage med hoi Kjælder, er endnu tildeels Levning af det
gamle Cilosterz Klosterkirken er aldeles odelagtz det Eneste, der er tilovers af
samme, er et Par grundmurede Udhuse, som have været Capeller, af hvilke det
ene, efter Daugaards Klosterhistorie, er forvandlet til — ,,etFæ- og Svinel·2uus««).
Morwjherrkd
Seierslev Sogn omgivet af Annexerne Cierslev og Jørsby,
Synder-Draale og Flade S. samt Liimfjorden. Kirken, i Sognets
Midte, 2 M. n. for Nykjobing og 3,–«4 M. s. s. v. for Feggesuuds-
Færge. Arealet, 3600 Tdr. Land, er i det Hele høitliggende, med
muldsandet, paa sine Steder fkarpere, paa andre mere leerblandet
Bonitet. J dette Sogn ligger Morsoes nordligste Pvnt, Feggeklit,
der danner den yderste Ende af en smal Landtunge, Feggeklithals.
Selve Feggeklit er en 48 Fod høi Banke af aflang Form og c. 40 Tdr.
Lands Størrelse med bratte tildeels afbrudte Sider. Ved Kyften findes
Ceme11tsteen, somdeels brydes, deels optages afFjorden. Htk. 215 Tdr.
A. og E. og 3!,-«c·, Td. Msk.
«) Allerede for 150 Aar siden beretter Bifkop Bircherod Lignende i sine Dagboger under 13de Juli
1706: «O1n Eitermiddigen lod jeg mig fortolke at spadsere udenfor Byen til Duel)olins-Klosterz
hvor jeg besaae, hvad endnn var tilovers af de skjønne gamle Vugninger. Hvor Munkene i
gamle Tider have havt deres Kamre og Værelser, der er nu Fæstalden. Sie rolritnk iecnpoknm
orttm AiKlosterkirfen, som for længe siden er rnkneret, staaer alene er Caoel tilbage, som endnu
eller en parnculjek Fundarses Tilhold conseroeres, dog ikke til gudelig Brug.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
