Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Rette-Simde) og Hoornp Sogne-
Jndvaanere: 1709 (i 1850: 1512). Næst det foritcevnte Nærings-
b«rng t Norre-Sundbh og Jordbrug, er Fiskeriet i Liimfjorden af Vig-
tighed. Færgevæfenet sysselscetter 30—40 faste Arbeidere. Flere Potte-
magere have Bolig i Sognet.
Sognet horer til Skjær Herreds Jnrisdietion (Norre-Sundbh), Dial-
borg Attitstuedntrict og Kjoer Herreds Lægedistriet (Norre-Sundby);
1ste ngds. Amtets 13de Lægd. Sognet danner med Annexet Hvorup
een Connniine Kirken tilhører Seniitiariefondet. Til Fattige iPastoratet
er stiftet folgende Legatew Præsten Knud Schottfs 1312 Rd. 5 -.)tk.
61j3 Sk» 400 Rd» Legatiiin Tale lejnii 250 Rd., Erik Jensens 616 Ro
3 Nik. 6 -;«·—«-·k., Kjeld Nielsens 200 Rd» Iens Iaeobsen Hvorups 1000 Nd.,
Lars Christenien thskovs 500 Ro og Ane Madsdatters Legat 300 Rd.
Til Skolevcesenett Kniid Seotts Lei at paa 500 Rd. og Ane Margrete
Pederdatters Legat til fattige Confirmander 881 Nd. 5 Mk. 8 Sk.
Præstekaldets» Regnleringssnm er 870 Rd. Præstegaarden«3 Areal er
e. 40 Tdrx Land af 4Uc3 Tv. Hil.
Notre-Snndbt)es Nceringsforhold ere nu ordnede ved Lov af 16de
Febr. 1856, hvis Bestemmelser dog hvad Næringsbriig angaaer nn for
en stor Deel blive overflødige, efter at almindelig Iieeriiigofrihed ved
Lov af 29de Deeember 1857 er,indfort.
Kirken har Taarn og er bygget fornemmelig af Tampesteenz den er h«vælvet i
Cl)oret. Efter Danske Atlas er den sidste Abbed af Vitskvatloster Anders Andersen
(«-f— 1572), begravet under Altergulvet. Epitaphier findes over Sognepraesterne
3ktniid Schott, Hans Hansen Vare, Kjeld Nielfeii, Laiiritz Jensen Leinvig og Jacob
Cauritzeir
» Notre-Sundby, der i Lighed med de mange andre Steder af Navnet Sundbp
i vort Fædreland, har Navn af sin Beliggenhed, ligger, som »anfort, under en
Række hoie Bakker, fra hvilke haves en fortrinlig Udsigt. Paa disse Bakker findes
Spor af Forskandsninger, som bleve opkastede af de Keiserlige under deres Occupa-
tion af Jylland i Trediveaarskrigen, og i den næste Krig med Sverrig brugte af
Vendelboerne mod Wrangels Corvs, der havde besat Aalborg J den katholske Tid
hørte Sundbv under Vitskol-Kloster lige fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede,
da Kong Valdemar Seier ftjenkede alt sit Fædrenegods her til dette af hans Fader
stiiiede Kloster Kirken blev skjenket Klostret 1290 (ikle 1293, ifr» Regesia diplokn
i. p. l75) af Biskop Niels i Børgluin. »
D. Atl. omtaler i Sundbv-cher ved Liimfiorden en Borgvlads, hvor der skal
have staaet en lille Feestning »Stisborg,« saa kaldet efter en Ridder Stig ,Hvi»de,
joni skal have boet der, og anlagt til Vcern mod Soroveres Freintrcengen i Liim-
fsorden. Ogsaa Byen Vaarbjerg formodes at have sit Navn af en Vare eller et
hoit Sted, hvorfra nian i gamle Dage havde Udkig over Seen. «
Hvornv Sogn, Annex til Nørre-Siindby, omgivet af dette S.,
Vadntn, Snlsted og HaminerSogne samt Liimfjorden. Kirken, omtrent
midt i Sognet, c. 3««4 M. n. for Aalborg. Arealet, 2977 Tdr. Land,
der er meget høitliggende sydlig i Sognet ved Hvoriip By, men lavt-
liggende mod Nord ved Hvoriip Mose, er af fandmuldet og ved Hvorup
By af skarpfandet Beskaffenhed med Sand i Underlaget. Langs med
og iNaerheden af Sognets Vestgraendse løber Lind holms A a. Sognets
ostlige Deel gjennemskjceres af Landeveien fra Nørre-Sundbv til Hiorring
og Sceby. Htk. 971«Z2 Tv. A. og E og 1,-2· Td. Msk.
I Sognet: Byerne Hvornp med Kirke og Skole, Utterup med
Skole og Vindinvllez AvlsgaardeneHvornptorp og Hvorupgaard.
Jalt iSognet 27 G. og 60 H., hvoraf 5G. og 14H· udenfor Byer-tie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>