Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Viborg.
i Aaret 1529 skjænket Byen til Sognekirke, og udvidedes iAarene 1576
og 1577 med tvende Tilbygninger paa den nordre Side og noget senere
med en Tilbygning paa den søndreSide. Et Spiir paa den vestre Ende
af Kirken opførtes 1605, men afbrændte 1615 tilligemed Kirkens Overdeel,
hvorpaa et muret Taarn, 353Z4 Alen høit, vpførtes fra 1696—1701 og
prydedes Aaret efter med et 34" Alen høit Spiir, der senere blev heelt tækket
med Bly. Ved den store Jldebrand, der i 1726 ·overgikByen, afbrændte
imidlertid Kirken, som derefter ved en kongelig Resolution bestemtes til
Nedlæggelse, hvilket dog afværgedes ved kraftige Bestræbelser fra Menig-
hedens Side; og Kirkens Opbyggelse fremmedes derefter saa hurtigt,
at den paany kunde indvies den 25de Juni 1728, netop to Aar efter
Branden; senere har den adskillige Gange været underkastet ydre og
indre Hovedreparationer, navnlig i Aarene 1835 og 1836 og senest i 1853,
hvorved dens Indre har faaet et hyggeligt og værdigt Udseende. Kirken,
der for Størstedelen er opfort af røde Muursteen, danner en langagtig
Fiirkant med tvende lavere Sidebyguinger, hvoraf den midterste Deel eller
Hoikirken har fem spidsbuede Hvælvinger (den østligste dog kun afTræ),
den nordre Lavkirke to Hvælvinger og den søndre to halve. Kirkens
indvendige Længde, uden Taarnet, er 69774 Alen, Breden med Lavkirken
eller Sidekapellerne 27 Alen, og uden disse kun 14 Alen; Taarnet er
udvendig 37 Alen høit til Gesimsen, og er tækket med Tagsteen, der
danne en fiirsidig Pyramide, paa hvis Spidse en Floi med Aarstallet
1835. Kirkens væsentligste Mærkelighed er en smukt udarbeidet og
prægtig Altertavle, hvis Midterparti bestaaer af ægte forgyldt Billed-
skjærerarbeide, medens Alterskabets Sidesloie eller Dore ere prydede
med 6 store Malerier, Alt indeholdende Billeder af Jesu Levnets- og
Lidelseshistorie Kunstarbeidet, der rimeligviis skylder sin Oprindelse til
tydske Kunstnere fra Antwerpen eller Lubeck i Slutningen af 15de eller
Begyndelsen af 16de Aarhundrede, blev i Aaret 1728 forceret til den
nyopbyggede Kirke af Kong Frederik 1V., og havde indtil den Tid været
opsat i Frederiksborg Slotskirke, hvorhen den udentvivl var bleven
flyttet fra en nedlagt Klofterkirke. Arbeidets Kunstværdi gjør det ønskeligt,
at det kunde blive underkastet en omhyggelig Restauratiou, som Kirken
med sine egne tarvelige Indtægter dog neppe vil være istand til at afholde.
Kirken er omgivet af sin forrige Kirkegaard, der ikke er benyttet til
Begravelse siden Byen i 1808 erholdt en ny almindelig Kirkegaard
udenfor St. Hans-Port. Ved Indretning af de tildeels murede Be-
gravelser, der fra ældre Tid findes under Kirkens Gulv, ligesom ogsaa
ved Udgravning til Taarnets Opførelse, frembragte Opdyngningen af
Muldet en Hør paa den sydostlige Kant af Kirkegaarden, hvorfra man
har en livlig og vid Udsigt ud over Landet; siden Aaret 1847 er den
omliggende Plads anlagt med Gange og beplautet. Søndersogns Kirke
eier nogle mindre Jordlodder paa Byens Mark, tilsammen af Areal
21 Tdr. Land med 21J9 Td. Htk» samt et Capitalbelob af ialt 1814 Rd.;
og desuden en offentlig Brønd, kaldet Leonis Kilde (beliggende ved det
nordostlige Hjørne af en til Kirkepladsen stridende Toft, der i ældre Tid
har været Sortebrodrenes Klofterhave).
Cathedralskolen blev ved Reformationstiden dannet af den tidligere
bestaaende lærde Skole, hvis Oprindelse maa søges allerede i den første
Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Skolen blev ved Kong Frederik ll.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
