Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg 287
og Frederik lV.’s bekjendte Yndling Bartholojnceus Deichmann, der senere for-
flyttedes til Christiania og hyppig benyttedes as Kongen i Statsanliggender, men
hvis Fald Kongens Død medførte Ogsaa den for fin theologiste Lærdom bekjendte
Biskop Seiren Lintrup (l7720—25), der dog snart igjen vendte tilbage til Universi-
tetet, og den lærde StiftsprovstThchonius (s 1740«s bør ikke være uomtalte blandt
dem, der have virket i denne By. Fyens første vrotestantiske Biskop Jorgeu Jenseu
Sadolin, Tausens trofaste Medhielper i Reformationsvcerket, var født i Viborg
1499, og den lærde sicellandske Biskop Hans Wandal, Søn af den viborgske Bistop
Hans Wandal, født i Viborg 1634.
Man har troet passende at kunne slutte ovenstaaende historiske Bestridelse, der
paa Grund af Viborgs særegne Mærkværdighed i historifk Henseende ligefra den
fjerneste Oldtid indtil den sidste Tid har faaet et storre Omfang, end der ellers kan
blive de historiske Oversigter ved Kjobstcrderne tildeel i dette Skrift, med Stiftsprovst
Ursins Slutningsord i Beskrivelsen over Viborg: »Saaledes er Byens Historie fort
ned til vore Dage, og idet denne har viist, hvad Betydning den har havt, har den
ogsaa maattet vise, hvorledes den er sunken fra den Anseelse, Velstand og Magt,
deu eengang har besiddet, thi Byer have ligesaavel som Mennesker deres Skjebnerz
men man tør dog vente, at de Dage heller ikke skulle komme igjen, hvilke ei ere
saa meget langt borte, at der skulde høres Klager over Byens Elendighed og
Usselhed, og at det eneste Redningsmiddel skulde være at gjøre Stiftsstaden Viborg
til -en Landsby. Man kan derimod vel have Haab om, sat, ligesom Byen i de
senere Aar er i Opkomst, vil den og, under Forudsætning af, at Regjeringen og de
kommende Nigsdage ville yde Kjobftederne den Beskpttelse, hvorpaa de have billigt
Krav, stadig fremstride i Velstand og Velvære.«
Følgende Bestrivelser haves over Viborg:
Mag. Christen Erichsen, Viborg Bhes Bestrivelse, Kbhvn. 17273 (et trykt
Udtog af Forfatterens større Manuskriptz ukritisk og upaalidelig).
A. C. Krog, Efterretning om Viborg By, Vib. 17793 (vcesentligst Personal-
Efterretninger om geistlige og verdslige Embedsmænd i Byen).
». R. Ursin, Stiftsstaden Viborg, en topographifk, historisk og statistisk
Bestrivelse, med Grundtegning, Vib. 18493 (udførlig, grundig og omhyggelig).
Mivarg jllomiiirlin
Yor Frue eller St. Marie Kirke-M hørte i den katholske Tid til
Klostret af samme Navn, og dens første Bygning falder sammen med
Klostrets Stiftelsestid eller den første Halvdeel af det llte Aarhundrede.
J sin ældste Skikkelse hører denne Kirke saaledes til Landets meget gamle
Kirker. Men efterat Klosterkirken ved Bispesaedets Oprettelse var bleven
Stiftets Domkirke, foretog man sig at ombygge den, da den fandtes for
lille og ikke passende til sin nye Værdighed, hvilken Ombhgning Suhm
antager at være begyndt under Kong Niels’s Regjering c. 1128. Til
denne Tid omtrent kan man med temmelig megen Sikkerhed henfore
Kryptkirken3 noget længere hen i samme Aarhundrede blev St. Kields
Capel tilbygget Kirkens nordre og Hellig-Aands Capeldens søndre Side;
P) En udforli ere B rivl « k « ’ s « Urins Vibor s
Besirw Sg 104—ebsz e se as Kir en og dens Historie finde i f g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
