Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 289
Reformationstiden blandt alle Rigets Domkirker den første, hvor
den proteftantiske Gudstjeneste indførtes , nemlig allerede 1530.
Ved den Jldebrand, som d. 16de Mai 1567 hjemsogte Viborg, blev
ogsaa Domkirken meget beskadiget, idet begge Spirene brændte, og
Kobbertaget og Klokkerne smeltedez vel blev det Jndvendige as Kirken
denne Gang reddet, men det varede længe, inden den blev fuldstændig
restanreret. Endelig maatte Domkirken ogsaa dele Skjebne med den
største Deel as Byen, at blive lagt i Aske ved den store Jldebrand
25de—26de Juni 1726. Kirken blev derpaa,·- und-er Benyttelse af det
gamle Munrvaerk, gjenopforth af Kammerraad Stallknecht fra Altona
og indviet paa Jubeldagen for den augsburgske Troesbekjendelse d. 25de
Juni 1730, da netop 4 Aar vare forløbne, siden Branden havde øde-
lagt den ældre Bygning. Ved en i Aarene 1773—74 foretagen Hoved-
reparation viste sig ogsaa her den for hiin Tid ikke usædvanlige Lige-
gyldighed for Oldtidsmonumenter og de Afdodes jordiske Levninger-, som
er omtalt ved St. Knuds Kirke i Odense (1ste Bind S. 578); af de
mange Ligstene, der laae i Gulvet i Kirkens Skib, bleve kun et Par
tilbage, der endda lagdes omvendt, og foratBegravelserne iKirkegulvet
kunde opfyldes, tog man endog Ligene ud af Kisterne og kastede dem
tilsammen i en Kule paa Kirkegaarden Senere Reparationer have
fundet Sted i Aarene 1796—98 og 1828—35Mx
Domkirken ligger i den østlige Deel as Byen paa en temmelig høi
og nogenlunde fri Plads, og har, naar man tænker sig den store Til-
bygning paa den søndre Side.borte, Form af et Kors, hvis Længde,
som sædvanlig, strækker sig fra Øst til Vest. Den østre Ende danner
en Halvcirkel, og ved den vestre har Kirken to Taarne med vanzirende
blytækkede Calotter. Dens Længde udvendig er 113 Alen, dens Vrede
i Korset 49 Alen, i Skibet 36 Alen; den indvendige Længde er
96 Alen og Skibets Vrede 311Z4 Alen. Den egentlige Kirkebygning
er næsten ganske opført afGranit, paa den sydlige Side og østlige Ende
tækket med Bly, men ellers med sorte glasserede Steen. Paa det nordre
Taarn, 10 Alen fra Jorden, er et Basrelies i Steen, forestillende en
Lindorm eller Drage med et mindre Dyr under sig;Betydningen kjendes
ikke. Chorasslutningen, som danner Kirkens østre halvcirkelformede Ende,
og som ansees for at høre til det Smukkeste af Kirkebygninger i Dan-
mark og Sverrig fra den gothiske Stiils ældre Periode, er ziret med
3.rundhvælvede Buer over 4 slanke Halvfoiler; ved Foden af de tvende
midterste af disse ere anbragte to i Basrelief udhuggede Løver og
ovenover dem iHautrelies og iHvide med Capitælerne to Mandshoveder
uden Hals, beklædte med en Slags Huekkks Hovedindgangen tilKirken
i«) Det var egentlig kun Hvælvingerne og Tagvcerket, der blev opbygget paany.
Mk) J stn nuvaerende Skikkelse giver Kirken et aldeles falsk Billede af, hvad den
har været. Galleriet i Hovedskibet er tilmuretz de plumpe ottekantede Halv-
sotler, som vanzire dette, ere paaklistrede hveranden af de smukke kraftige
Granitpiller, og Hvælvingerne maae tænkes borte og erstattede ved et fladt
Biæl·kelost» Dog ere de 4 Gjordbuer i Korset og Halvkuppelen over Chor-
utmngen oprindeligez rimeligviis ogsaa en Deel af Hvælvingerne i Side-
· stlbenm hvilke i det Hele bedre have bevaret deres ældre Charakteer »
ZWJ Dile Hoveder skulle efter Sagnet betegne to Kæmper, der vare ligesaa høie,
som Ajstanden er fra Jorden, nemlig l4 Alen, og som havde bygget Kirken
ved Hjelp as de to ligeledes asbildede Leder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
