Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asmild Sogn. 349
Vistopperne, navnlig fra 1320, da de toge deres Residents paa Kannikeklostreti
Viborg, tillige tilegnede sig et Herredømme over »Klostret i Asmild, der ikke tilkom
dem, og som endelig bragte Biskop Knud af Viborg til 1456 at tage» et Things-
vidne paa Asmild Virkething Fredagen efter Kyndelmisse, at Asinild Gods i
100 Aar og længere ikke havde tilhørt nogen Anden end Viborg Biipedom og
Klosteriomfruernez 8 gode Dannemaend sandede paa deres Sjæl og Sanden, at
de aldrig havde hørt anderledes. Klostret havde iøvrigt sit eget Birk og besthredes
af en Prior, af hvilke Arnfast nævnes 1175, og af en Priorinde, blandt hvilke
nævnes Fru Else Svendsdatter 1450 og Fru Maren Lauridsdatter 1530, der har
udstedt et Skiode paa-en Gaard i Viborg til Mag. Christian Hvid, som af Kong
Frederik l. fik Stadfæstelse herpaa. Efter Reformationen blev Klostret seculariseret
og gjort til et kongeligt Lehn, hvormed siden som oftest den ældste Landsdommer
i Nørre-Jhlland pko otftcio var forlehnet indtil l671, dog at Lehnsinanden skulde
under-holde Nonnerne, saalænge de levede. Den første Lehnsmand, vi saaledes
finde paa Asniildkloster, er Anders Skeel, som blev forlehnet dermed af Kong
Christian lll. 1538. Siden havde den afsatte børglumsteBiskop Sthge Krumpen paa
Livstid af Kongen dette Kloster, hvor han døde 1551 og blev hegravet i Mariager
Kirke. Samme Aar blev Arel Juiil til Villestrup forlehnet med Asmildkloster
og Asmildeaard med den Avi, som Biskop Sthge Krnmpen dertil brugte,
med saa Skjel, at han skulde være Landsdonimer i Norre-Jhlland. 1561 for-
lehnede Kong Frederik 11. sin Fru Moders Hofmesterinde Fru Anna Glob, Jorgen
Urnes Enke, med Asmild-Kloster og Gaard med Ladegaard og al Avlen· Af de
følgende Lehnsinænd nævnes Peder Munk, siden Rigs-Admiral, og efter ham 1597
LandsdonimerMogens Juul til Pallisbjerg, og i Aaret 1608 var Enevold Krufe til
Vingegaard, Landsdonimer i Nørre-Jhlland, forlehnet med Klosteret. 1622 var
Niels Krag til Trudsholm Landsdommer og Befalingsmand paa Asmildkloster.
Efter Souverainiteten nævnes 1663 Willuni Lange som Aintmand eller Befalings-
mand paa-Asmildklosterz han var siden Cancelliraad og Landsdommer, og tilkiobte
sig 1671 afKong Christian V. Asinildkloster og St. Hans Klosterhave med et Huus
iViborg. Efter ham fik hans Søn Justitsraad og Landsdommer Hans Lange
Gaarden og·Godset 1694 ved Skjode fra de øvrige Arvinger. Hans Lange døde
1711, hvorefter hans Enke Charlotte Antalie Gyldenfparre, efter- at have opbygget
Gaarden efter Branden 1713, besad Gaard og Gods til omtrent l740, da det over-
droges tilhendes Svigersøn Capitain Johan Braem, der har gjort sig meget fortjent
af Asmild og Tapdrup Sognes Skole- og Fattigvæsen, hvortil han ved sit Testament
har legeret temmelig Betydeligt. Braein døde barnløs t790, men havde allerede
1787 solgt Gaard og Gods tilCancelliraad Skou til Randrup for 30,(100 Rd. Skoii
beholthiendommen til 1801, da han, efter at have forbeholdt sig den paa Asmild-
klosters Hovedgaardsgrund liggende Rindsholms Skov og Kro, solgte Asmildkloster
Hovedgaard, Skovsgaard Ladegaard samt underliggende Bondergods til Provst
Zahrtmann ·og Kannnerraad Tetensz i 1791 havde Cancelliraad Skou med konge-
lig Tilladelse bortsolgt c. 372 Td. gl. Hovedgaards-Hartkorn paa Viborg Bhes
Mark, mod at Asmildkloster fremdeles skulde bære Skatterne, og dette finder endnu
den IOag idag Sted. Zahrtmann og Tetens beholdt imidlertid kun Gaarden og
Godfet»i etPar Maaneder, og solgte allerede,Gaarden og noget af Godset iDecbr.
1804 til Landsdommer Henrik Muhle Hoff, der frasolgte Godfet og i 1807
Skovsgaard Ladegaard til en Erhardi. Hoff sikBevilling paa Anlæget af en Vafe
og Flpdetærge over Viborg-Sø, men fik ikke dette Anlæg færdigt, da han gik
fallit,»hvorefter Asmildkloster, Søndermølle og Aalemølle samt-. Asmild Sogns
Kirketiende solgtes ved Auction for 37,0()0 Rd. til Justitsraad B. Bruun, Kjøb-
mand i Fredericia, der anlagde Broen over Viborg-Sø, og 1814 og 1815 erholdt
Bevilling til »Opkrcevning» af Bropenge. Bruun oinbhggede i 1812 og 1825 Borg-
gaardens vestlige og sydlige Længe af Grundmuur, og anlagde for største Delen
den til Gaarden hørende smukke Have. Han døde 1828 og hans Enke besad
Gaarden til hendes Død 1831, hvorefter Asmildkloster og Kirketienden udlagdes
i Arv til den nuværende Eier Conferentsraad, Høiesteretsassor Peter Daniel Bruun,
medens Aale- og Sønder-Møller tilfaldt Broderen Johannes J. Bruun, deri
Aalemølle allerede 1821 havde anlagt en Klædefabrik, som havde faaet Navn af
Brquishaab— Conferentsraad Bruun har meget forbedret Gaarden og i 1857 til-
bagekiobt Søndermølle og Rindsholm.
»irken, der er den fjerde Fløi af Borggaarden, er den eneste tiloveksblevne
BngMg af det gamle Kloster og saaledes snart 700 Aar gammel. Den er temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
