Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Udbhneder Sogn.
Stakitværk imellem. Overgaards formeentlige Opbygger Jørgen Lykke havde i sin
Ungdom staaet i den ridderlige og pragtelskende franske Konge Frants l.’s Tjeneste,
og Opholdet Ved denne Konges glimrende Hos, hvis Lige dengang ikke fandtes i
Verden, har naturligt udøvet en stor Indflydelse paa den unge danske Adelsmand,
hos hvem Gavmildhed, Pragtlyst, Forfængelighed samt en god Portion Adelshov-
mod og Myndighed, forøvrigt ved Siden af Klogskab og Dygtighed, efter hans
Hjemkomst til sit Fædreland viste sig som stærkt fremtrædende Egenskaber. Den
Historie, som især har gjort Jorgen Lykke bekjendt, og som saa ofte er bleven
anført som det stærkeste Beviis paa Adelens utaalelige Overmod og Overmagt i
Perioden nærmest før Souverainitetens Indførelse, nemlig at han skal have ladet
Præsten i Ullits Hr. Mads forfølge for Retten og halshugge, da denne Præst havde
fra Prædikestolen udskjeldt Lykke, fordi han havde nedbrudt Svingelbjerg Kirke og
brugt Stenene til at opføre en ny Hovedbygning paa Bonderup (jfr. S. 259),
maa dog ansees for grundløst, hvad Becker i sin fornævnte Bestrivelse udførlig
har paaviist. Svingelbjerg Kirke blev nedbrudt med kongelig Tilladelse, og
nysnævnte Præst blev dømt fra Livet, ikke for Fornærmelser mod Herretnanden,
men, hvad der senere er oplyst, for at have talt ilde om Regjeringen for dens For-
anstaltninger med Hensyn tilReformationen, hvilken Dom Jørgen Lykke rimeligviis
som Lehnsmand har maattet lade ereqvere, og dette kan saaledes let have givet
Anledning til Sagn«et. Fra d. 28de Deebr. ·1548 til sin Død 1584 var Jørgen
Lykke forlehnet med Mariager-Kloster, i hvilken Stilling han i sine sidste Leveaar
paadrog sig Kong Frederik ll.’s Uvillie for til Upltgt at have ladet Klostrets Skove
forhugge (see Mariagerkloster). Overgaards følgende Eiere vare: Rigsraad Henrtk
Lykke, en Søn af Jørgen Lykke cs lGllJz hans Sønner Jørgen Lykke d. Yngre-
som døde ugift 1616, og Christian Lykke (s— 1619); deres Broder, den rige Frants
Lykke, der eiede 12 anseelige Herregaarde, hvoraf flere i Fyen (Nantzausholm,
Rødkilde, Flintholm m. m.), og Gisselseld iSjælland, og var Fader til den
ulykkelige KaiLykkez hans Datter Christenze Lykke, som blev gift med Oberst FMUtS
Brokkenhuus til Sebberkoster, og efter sinMands Død 1660 solgte Gaard og Gods
til Kong Frederik Ill.’s bekjendte Yndling Rentemester Christoffer Gabel, der dog
strax efter igjen skjødede samme til Oberst over Livgarden Frederik v. Arenstorff til
Nosenau, med hvem Christenze Lykke imidlertid giftede sig. Saaledes kom Over-
gaard i Aaret 1661 fra Familien Lykke til Familien Arenstorsf, der siden har etet
det. Fred. v. Arenstorss, der som General i den skaanske Krig, som bekjendt, ikke
høstede Laurbær, men endog 1678 for sit slette Forhold ved en Krigsret blev fra-
dømt sin Charge, hvilken han dog 9Aar efter fik tilbage, døde 1689 som Geheime-
raad og Generalgouvernenr i Hertugdommernez hvorpaa Overgaard tilfaldt hans
Enke Augusta Elisabeth Numohr, som han havde ægtet efter sin første Frues barn-
løse Død; derefter deres ældste Søn Etatsraad Frederik v. Arenstorff, gift med
Baronesse Marie Antoinette Liliencron, som ved at tilkjøbe en Mængde Gods kom
i stor Forlegenhed og med Nød og neppe undgik en fuldstændig Fallit ,(—l— l739);
hans Søn Conferentsraad og øverste Landsdommer i Jylland Frederlk V. Axen-
storff, der fulgte den modsatte Fremgangsmaade, idet han ved at bortsælge Gods
søgte at afbetale Gjælden (—s 1762)z hans Enke Ollegaard Sophie Jde Nantzau
(til l775)z deres Søn Etatsraad Fred. Christ. v. Arenstorss (Js 1793)z Sidst-
nævntes Søn Major og Kamtnerherre Fred. v. Arenstorsf solgte 1799 Gaard og
Gods, men tilbagekjobte det snart igjen, hvorimod han senere afhændede næsten hele
Bøndergodsetz afbetalte Gjælden, istandsatte den meget forfaldneHovedgaard baade
indvendig og udvendig, byggede 1805 Avlsgaarden Arensborg istedetfor det ned-
revne Færgehnus og 1807 Overgaards Vindmølle, og oprettede 1825 Overgaar,d
til et Fideicommis Kammerherre Arenstorsf døde 18443 hans Enke Johanne Marie
Chakkotke Jekmiin fik 18le kgl. Tilladelse til at afhænde det Bøndergods, sont
endnu var tilbage. Deres Søn er nu Fideicommisfets Besidder.
Fideicommisgodset Overgaard indbefatter efter Statshaandbogen for 1858
Gaardene Overgaard, Arensborg og Charlottendal, as Htk l403«l4 Td., hvoraf
under Hovedgaardene 983l4 Td., Bondergods 6 Tdr., Kirke- og Kongetiende 36 Tdr.;
Fideicommiseapitaler 18,350 Rd. ·
Byen Klattrup, 1Z4 M. fra Udbyneder, havde i ældre Tid sin egen Kirke, hvoraf
der endnu skal findes Spor. Endnu 1549 nævnes Klattrup Sogn, hvori laae
Østerska og Vestekfkov Byer. Ogsaa Udbyover var endnu 1549 et eget Sogn
med Kirke. Fuglsø var tidligere, og endnu, da D. Atl. udkom, en By.
(s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
