Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Glenstrup Sogn.
Den bekjendte Oldtidskæinpe Vidrik Verlandsen siges at have boet her, ssr. Peder
Syvs Viser S. 4l—43 og 449—53, Suhms Danm. Hist. ll. S. 162 flg.
J Stouby har forduin været en Hovedgaardz der nævnes Christen og Olus
Grersen Væbnere af Stouby.
Hald Sogn var Anner tilBoriip Sogn i Stovring Herred, indtil det ved kgl.
Reskr. af lade Juli 1786 blev oprettet til et eget Sognekald, hvortil Kjærbh Sogn
i Gjerlev Herred ved Reskr. af l6de Octbr. 1816 blev henlagt som Annex.
Glenstrup Sogn omgivet af Vester-Tørslev og Faarup Sogne
samt Onsild Herred og Viborg Amt. sKirken, nordlig iSognet, c. 1 M.
s. s. o. for Hobro. Arealet, 4530 Tdr. Land, er bakket, og Jords-
inonnet for Størstedelen af sandet Beskaffenhed. Glenstrup-Sø,
der danner Sognets Nordgrændse, er omtrent iil-; M. lang og temmelig
dyb og fiskerig, især paa Aal. Størstedelen af Sognets sydlige Side
begrændses af Koust ed-Aa (Storaaen), der optager den paa en Stræk-
ning af Sognets Vestgrændse løbende Kongsvad-Mølleaa. Hoved-
landeveien fra Randers til Hobro passerer Sognet. Htk. 237174 Td.
A. og E. og 67J8 Td. Vist
I Sognet: Byerne Glenstrup med Kirke, Præstegaard og
Skole, Holniegaardby, Karlby, Handest med Skole, og Gunde-
strupz Gdne Husumgaard, Bilidt, Møllegaardz Kongsvad
Vandmolle. Jalt i Sognet 42 G. og 29 H., hvoraf 22 G. og
19 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 447. ied Undtagelse af lidt Fiskeri i GlenstrUp-Sø
ndgjør Jordbrug Jndbtyggeriies Hovederhverv.
Sognet hører under Onsild og Gjerlev Herreders Jurisdietion
(Mariager), Randers Amtstuedistriet og Hobro Lægedistrictz 1ste ngds.
Med Vester-Tørslev Sogn Ylmtets 91de Lægd. Sognet danner en
egen Commune. Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere. Præstekaldets
Reguleringssum er 888 Rd. Præstegaardens Areal er 80 Tdr. Land
Ager og 100 Tdr. Land Hede, –?ose og Eng, af 61«s«4 Td. Htk.
Glenstrup Kirke er en solid og smuk Bygning med tykke stærke Mure,»tildeels
af Kampesteen, og Hvælvinger heelt igjennem. Vaabenhuset er usædvanlig stort4
ligesom ogsaa Taarnet, der imidlertid er usorholdsmæssig lavt. Kirken, deri
Middelalderen kaldtes de hellige 3 Marers eller MariersV Kirke, er «den eneste
Levning af det gamle Glenstrup-Kloster (ogsaa skrevet ,,Glechingstorp«,
»Glandstorp«, »Glønstorp«), et Munkekloster af Benedictinerordenen, ·og»soin
saadant vistnok horende til Landets ældste Klostre, ihvorvel dets Stiftelsestid er
uvisz kun veed man med Vished, at det er ældre end 126l, thi det haves,cn Vulle
til Klostret af Pave·Alerander, enten Alexander Ul. eller, hvad der er rimeligere,
Alexandeer» som døde det nævnte Aar cSuhms Danm. Hist. X. S. 385); ogsaa
nævnes det i Fru Groes Testament af 1268 (Suhm l. c. S. 996). Det heed ogfaa
Nørre-Kloster, rimeligviis i Modsætning til det sydligere liggende Essenbek-
Kloster, hvorfra det· skal have faaet sine første Munke, og St. Mariæ Kloster,
som det kaldes i ovennævnte Pavebulle. Som dets Stiftere nævnes en Adelsmand
Svend Bo og hans Hustru Jnger Thyt eller Thot. Men GlenstrnpkKloster blev
ikke bestaaende til Reformationenz det geraadede i Forfald, og da imidlertid Mariager»-
Kloster var stiftet i Begyndelsen af det 15de Aarhundredy kom dets Eiendomme til
dette, og Glenstrup-Kloster blev ophævet, uden at man bestemt kan angive Tiden,
men rimeligviis er det skeet henimod Midten as samme Aarhundrede Iis-J. Den Engz
hvor Klostret har staaet, vises nord for Glensirup-By. Glenstrup-Birk nævnes »i
Aarene 1466—16883 ved Klostret var ogsaa et Marked, som 1552 blev henlagt til
«’) Nemlig Christi Moder, Maria Magdalene og formodentlig Maria, Lazarns’s og Marthas Skifter-
’") Glenstrup-Klofter er beskrevet i Danske Mag. ll. S. 132—46. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
