Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albcek og Støvring Sogne. 477
hvoraf 48 Tdr. Land Fredskov (Østrup Skov), er bakket i den nord-
lige Halvdeel af Sognet, hvorimod den sydlige Halvdeel for Største-
delen bestaaer af flade og fortrinlige Enge, der gjennemskjceres af flere
mindre Aaløb, og hvori findes en mindre Jndst Laae-Sø. Jords-
monnet er leret og leermuldet. Htk. 3155,-«8 Td. A. og E., 11,-«4 Td. Sksk.
og 31,»«8 Tv. Msk.
J Sognet: Byerne Albcek med Kirke (Taarn med Spiir og
Hvælvinger) og Skole (1 Gd. 131F8 Td. Htk.), Veftrup (1 Gd
125»«8 Td. Htk.), Østrupz Albcek Bandmvlle. Jalt i Sognet 28 G.
og 45 H., hvoraf 2 G. og 3 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 440. Jordbrug udgjør ligesom i Hovedsognet Ind-
byggernes Hovederhverv.
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognet; 2den ngds Amtets 79de Lægd. Kirken tilhører Støvring-
gaard-Kloster.
J Ostrup har været et gammelt Slot eller en stor Gaard, som har tilhørt de
katholske Biskopper i Aarhuus, og i D. Atl. antages for at være det »Østthorp«,
hvor Biskop Svend af Aarhuus fik sin Helsot 1191, hvorimod Suhm (Danm. Hist.
VUL S. 229, derved forstaaer Oustrupgaard i Skanderborg Ami, Gjern Herred,
Rogind Sogn; ifr. dette. Ved Reformationen hiemfaldt Ostrupgaard Kronen og
gik ind under Dronningborg Lehn. J Lehnsmanden Hans Stygges Tid blev
Bygningen, hvoraf endnu sees Rudera, nedbrudt.
Albcek har udgjort et eget Virk, som endnu eristerede 1655. Albaek Kirke blev
1277 af Bistop Tyge skjenket til et nyt PrCebende ved Aarhuus Capitel (Snl)ms
Danm. Hist. X. S. 744). ·
Støvriug Sogn omgivet af Annexsognet Mellerup, Harridslev og
Albcek Sogne, Norhald Herred og Randers-Fjord. Kirken, sydlig i
Sognet, 11–4 M. n. o. for Randers. Arealet, 2084 Tdr. Land, hvoraf
287 Tdr. Land Fredskov, er noget bakket i den nordlige (Kold Balle)
og svdvestlige Deel afSognet, men iøvrigt fladt med gode Enge langs
med Randers-Fjord; Jordsmonnet af stærkleret og leermuldet Beskaf-
fenhed. —Landeveien fra Randers til Mellerup passerer Sognet. Htk.
1751,-«c·- Td. A. og E. og 21-«8 Td. Sksk.
J Sognet: Byerne Støvring (høitliggende) med Kirke, Præste-
gaard og Skole, Aastrup eller Aastrupgaarde; Hovedgaarden
Støvringg aard med Kloster, hvori et Capel, c. 32 Tdr. Htk. A. og E.,
31-«9 Td. Sksk. (c. 400 Tdr. Htk. Bondergods og 68·’"«-"8 Td. matr.
Tiende-Htk.), 236 Tdr. Land Ager, 366 Tdr. Land Skov samt en
betydelig Deel Eng. Jalt i Sognet 28 G. og 21 H., hvoraf 2 G.
og 6 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 324. Jordbrug udgjør Indbhggernes Hovede.rhverv;
for Huusmcendene haves Arbeide i Støvringgaards Skov.
Sognet hører Under Nørhald, Støvring og Galten Herreders
Jurisdiction (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistrict; 1ste ngds
Amtets 76de Lægd. Med Annexsognet Mellerup een Commune. Kirken
tilhører Støvringgaard-Kloster. Præstekaldets Reguleringssum er 860 Rd.
Præstegaardens Areal er 48 Tdr. Land Ager, 17 Tdr. Land Eng og
7 Tdr. Land Hede; Htk. 67l8 Td.
Støvring Kirke er bygget af Kampesteen, uden Taarn, med Gibsloft og Efter
D, Atl. kun ,,as ringe Bygning-3 hvilket ogsaa gjælder om Annersvgnets Kler
Kirken har dog tidligere havt Taarn; da det blev nedrevet, blev der sat et Spur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
