Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Morager Sogn.
c. 3 M. v. n. v. for Grenaa og ZZJ4 M o. for Randers. Arealet,
k)884 Tdr. Land, er flere Steder bakket; Jordsmonnet for Storstedelen
af sandet Beskaffenhed. J Sognets Midte har Hevring-Aa sit Udspring,
og imod Syd findes et stort Antal smaa Indsoer og Damme, hvoraf
Dyr-Sø er den storstez endeel Hede og Mose. Htk» 2071,-"4 Tv.
A. og E. og 63,-,z Td. Msk.
I Sognet: Byerne Norag er med Kirke og Skole, og Tustrup;
Rygaarde, Rygaardsstrandhuse med Skole, Teglvaerk og Kakk-
brænderi, Mogenstrup,Skovgaarde; GdneHedegaard, Kokke-
gaard, Fjerupgaarde; Løvenholm Teglbrcenderi, Skov-
gaards eller Sultenborg Kro, Vandmollen Nymslle. Jalt i
Sognet 54 G. og 26 H., hvoraf 18 G. og 11 H. udenfor Byerne.
Indvaaneret "544. Jordbrug og noget Fiskeri i Kattegattet udgjør
Jndbhggernes Hovederhvero Lovenholm Teglværk samt Tegl—- og Kakk-
vcerket ved Rhgaardsstrand producerer aarlig tilsammen c. 400,000 Stk.
Muurfteen og 200 Tdr. Kalk.
Sognet hører til de samme Adminiftrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. Amtets 64de Lægd. Kirken tilhører Eieren af
Hovedgaarden Løvenholm.
Norager Kirke er bygget af Muursieen med en udvendig Beklædning as til-
huggen Granit ligesom Hovedfognets Kirke; Taarnet er lavere end dennes og uden
Takker— Loftet i Skibet er gibset, i Choret Bræddeloftz kun Taarnet har rundbuet
Hvælving Alteret staaer i en af de i ældre Kirker sædvanlige Nicher. Under
Choret er en aaben Begravelse, hvortil Nedgang gjennem en Trælem i Gulvet;
den indeholder adskillige Kisierx med Lig af Familier, der i nyere Tid have eiet
Lovenholm.
J Norager Sogn har fordum ligget to Hovedgaarde, Rudtgaard eller
Nygaard og Skovgaard. Den første skal i den tidligere Deel af Middelalderen
have tilhort Hvidernes beromte Slægt, som siges at have eiet hele Norager Sogn;
efter Sagnet skal der endnu før Knud d. Stores Tid have levet en hedensk Hovding
Rani, som var Morbroder til Siig Hvide, paa Rudtgaard og være begravet der
paa Stedet; hans Enke, som heed Karen — fortælles der — lod sig efter hans
Død dobe tilligemed sine Børn og byggede Norager Kirke, men hun lod sig dog
jorde hos sin Mand paa Gaarden, og hendes Børn lode bygge et Capel over
Graven, hvor der i mange Aar blev holdt Sjælemesser. Som Nudtgaards senere
Eiere nævnes Jes Palnesen 1441, Hans Lykke 1486, Brødrene Lars og Niels
Lunov 1513—58,Jesper Lunov 1570, Christosfer Lunov, som 1585 solgte Rudtgaard
til Erik Lykke den Yngre til Skovgaard (—s- t592), og derpaa boede paa Niels-ruh-
gaard i Vivild Sognz Erik Lykkes Børn Jorgen og Falk Lykke solgte 1612 Rudt-
gaard til Eske Brok til Estrnp, efter hvis Død 1625 denne Gaard tilligemed Hev-
rtngholm og Nielstrup gik i Arv til hans Svigersøn Frants Lykke (-’k 1655), og
efter ham til hans Sem, den ulykkelige Kai Lykke. 1673 boede en Niels Thomesen
paa Rygaard, men den har formodentlig da ikke mere været Hovedgaard. Nu er
det 4 Bondergaarde (Rygaardene), og ved den nære Strand, hvor der findes en
beqvem Ladeplads, ligge de saakaldte Nygaardsstrandhuse. Af den anden tidli ere
Hovedgaard i dette Sogn, Skovgaard, findes der endnu betydelige Ruiner, om
vise, at det har været en stærkt befæstet Borg med Volde og Grave; som dens
Eiere nævnes Jorgen Rostrup 1542, ErikLykke, der ogsaa eiede Rygaard, 1575—92,
hans Søn Falk Lykke, der eiede Skovgaard 1619, Arel Sehested til Thim og hans
Søn Kield Krag Sehested, Adam Ernst Pentz til Meilgaard, Otto Kruse til Øster-
gaard og hans Enke Eva Margrete Pentz, deres Svigersøn Søcapitain Simon
Sivers ts 1727), Grev Jørgen Scheel, som 1754 solgte Gaarden til Krigsraad
Jakob Adler, Cancelliraad Niels Hansen, gift med Sidstnævntes Enke; han solgte
den 1760 til Hans Moldrnpz den har derefter været 3 Bondergaarde, Det er et
almindeligt Sagn i Egnen, at Kai Lykke ogsaa skal have eiet Skovgaard; men
derom vides Jntet med Bestemthed (Jsr. om Rygaard og Skovgaard K. Hansens
»Danske Ridderborge« S. 109—26.) .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
