- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
530

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









530 Ørum Sogn.

fortsætter sit Løb gjennem Sognet i sydlig Retning. Landeveien fra
Grenaa til Randers passerer det sydostlige Hjørne af Sognet. Htk.
2251j8 Td. A. og E. og 2078 Td. Msk. «

J Sognet: Byerne Ørum med Kirke, Præstegaard, Skole og
Vandmølle, Overbroen (adskilt fra Ørnm ved en Vro), Knie,
Dystrnp, Ramten med Skole, Ulstrnp, Hovedgaarden Ørbæk-
gaard, 40 Tdr. Htk» med 560 Tdr. Land Ager, 70 Tdr. Land Eng,
7 Tdr. Land Skov, 8 Tdr. Land Mose, 700 Tdr. Land Hede; Vand-
mollen Gan11nelmølle, GdneBaslandgaard og Ovisthuset. Jalt
i Sognet 38 G. og 72 H., hvoraf 12 G. og 44 H. udenfor Byerne.

Indvaanere: 792. Jordbrug og Tørveprodnction udgjør Ind-
byggernes Hovederhverv.

Sognet hører under Nørre Herreders Iurisdietion (Grenaa),
Ebeltoft Amtstnedistrict og Grenaa Lægedistrict; 4de ngds. Amtets
38te Lægd. Med Annexsognet Ginnerup een Comnnme. Kirken tilhører
Eieren af Hovedgaarden Meilgaard i Glæsborg Sogn. Prcestekaldets
Reguleringssum er 964 Rd. Præstegaardens Areal er 83 Tdr. Land
Ager, 89 Tdr. Land Kjær, 3 Tdr. Land Eng og 3 Tdr. Land Hede,
af 71Z4 Td· Hil. « «

Orlim Kirke har Taarn og smukke Hvælvinger, og er stor og lys. Under den
vestre Ende af Kirken har været en Begravelse, men nu er kun det tomme Rum
tilbage, da Ligkisterne for flere Aar siden under en Reparation af Kirken bleve
optagne og nedgravede paa Kirkegaardenz ved samme Leilighed optoges alle Stolene,
hvoraf nogle havde Jnscriptioner paa Polsk, og i Sognekaldets Archiv findes
følgende Notits: »Hr. Laurits Rasmussen Ledemark havde reist udenlands med en
Rosenkrands, og da Polakkerne vare herinde i Jylland, havde nogle af deres for-
nemme Offieerer Qvarteer her i Præstegaarden hos Hr. Lanrits, som de især vel
kunde omgaaes med og lide formedelst hans Sprogkyndighed og Færdighed iMnsik,
da Sognene havde den Nytte deraf, at de bleve svarede for Røveri og Plhndren,
som andre Steder her iHerredet altfor meget maatte erfare.« Et Cpitaphium
findes over denne Mand, der var Præst for Ørnm og Ginnernp i 39 Aar, fra
1655 til fin Død 16943 ligeledes en Ligsteen i Choret over hans Svigersøn Jaeob
Cappell, Præst for samme Menigheder i 48 Aar, fra 1694 til hans Død l742, og
Provst over Norre Herred; samt et Epitaphium over Jubellæreren Loreutz Heer-
fordt, Præsti 50 Aar og Provst over Norre Herred i 31 Aar H- 178–l).
Kirkeklokken i Ørum (fra Aar 1616) er af en sjelden Størrelse og har en
udmærket Klang. -

Som Hovedgaarden Ør·bæ«kgaards Eiere nævnes Diderik Quitzov 1547,
Iver Friis 160l—13, Johan Friis ss 1635), hørte senere under GrevskabetScheel,
og har derefter tilhort Peter Amdi, Lorents Holger Jngstrliv, Christen Levring,
Kannnerjunker, Premierlieutenant J. A. J. Lhtzen 1855—56. Hovedbhgningen, der
er opfort i dette Aarhundrede, er af Grundinuur, paa l Etage, omgivet af en stor
og smuk Have og flere Beplantninger.

Orum By tilligemed Præstegaarden afbrændt 4de Decbr. 17101 Paa en Hoi
c. 30 Favne i Omkreds lidt ost for Ramten By har efter et gammelt Sagn staaet
en Kirke eller et Capel, indviet til St. Anna, og ved Gravninger, som foretoges
af Eieren af den Mark, hvorpaa Hesien findes, i Aarene 18553——54, fremkom en
Række af raae Kampesteen, hvoraf enkelte af sjelden Størrelse, samt smukt tilhugne
Kampesteen med Spor af Muurkalk, hvilket tyder paa, at her i længst forsvundne
Tider har staaet en massiv Bygning; navnlig ligne de tilhugne Steen ganske dem,
som sindes i mange Kirkers Fundament. Efter Beretningen fra Sognet vilde
denne Hoi fortjene fuldstændig at ndgraves ved offentlig Foranstaltntng. Den
store Ramten Hede bærer tydeligt Spor af en tidligere Opdhrkningz ogsaa findes
her en Masse af Sieensætninger.



N-

Ginnerup Sogn, Annex til Ørnm Sogn, omgivet af dette, Glæs-

borg, Kastbjerg og Enslev Sogne sa111t—Kolindsiind. Kirken, sydlig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:34:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free