Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anholt Sogn. 533
Sognet har ikkun een By, Anholt, paa Øens Bestside, med Kirke,
Skole, 16 saakaldte Gaarde og 27 Huse. Paa Øens ostlige Side, der
gaaer ud i en Spids, findes et Fyrtaarn med Bolig for Fyrinspecteuren.
Jnvvaanere: 159. Fiskeri, Sæl·hundefangst og Bjergning fra de
Skibe, som forulykke ved Oent), udgjør Judbyggernes Hovederhverv, da
Agerdyrkningen har lidet at betyde, efterfom den største Deel af Ben
er Sandflngt og Steenstreekninger (den ostre Deel), og, som anført, kun
c. 300 Tdr. dyrkbart. Dens Ladeplads er paa Shdkysten ved en lille
Viig, hvorved der er opfort et Pakhuus. Øboerne ere i Besiddelse af
7 Fartoier paa ialt 27 Clstr. (Baggesens Danske Stat), hvorved de
vedligeholde Forbindelsen med Jylland og Sjælland, fornemmelig over
Grenaa og Hornbcek Fiskerleie.
Sognet hører under Norre Herreds Jurisdiction (Grenaa), Ebel-
toft Amtstuedistrict og Grenaa Lægedistrietz 4de ngds. Amtets 127de
Lægd. Segnet danner en egen Commune. Præstekaldets Neguleringssum,
380 Rd., er ved kgl. Nesol. af 6te Juni 1851 forøget med et aarligt
Tilskud af Statskassen af 100 Rd. Præstegaardens illreal er 32 Tdr.
Land, af 1 Td. Hil. Præsten er tillige Skolelærer. Fyrinfpeeteuren er
tillige Toldforvalter.
OeUs Kirke er bygget i Aarene 1818 og 1819, da den ældre Kirke under den
engelske Ocenpation (hvorom nedenfor) var bleven odelagtzMidlerne dertil tilveie-
bragtes deels ved en Collect, som til den Ende gik om i Landet, deels ved Tilskud
as Stiftets Midler. Den ligner i Bygningsmaade de almindelige Landsbykirker,
knn at dens Taarn er forsynet med et lille blytcekket Spiir. Den er bygget af
Muursteen med Tegltag, og indvendig, foruden Taarnet, 19 Alen lang, 173 Alen
bred og 61-4, Alen hol. Judgangen er gjennem Taarnet, der, som sædvanligt,
ligger ved Kirkens vestre Ende. Ligesom Kirkens Ydre er anstændigt og hyggeligt-
saaledes giør ogsaa dens Indre med al sin Simvelhed et godt Indtryk. Den har
Bræddegulv, perlemalet Bræddeloft og 10 perlemalede Stolestader paa hver Side.
Altertavlen er malet af en Maler i Aarhuus 1819, og forestiller Nadverens Ind-
stistelse, men har intet Kunstværd. J Vaabenhusets Væg er indmuret en Sandsteen
fra den gamle Kirke med denne Jndskrift:
· Anm) 1683 haer dette eskands Høst-ond edele Hansvtoftgaard Kongeh
Wazsd cIttnth cfornumer ofuer Eronborg Stubtsmcd sin Isen efriderich Rostgaard
hzutpen at denne Kirche er btefoen rcpareret. Seng Rostgaard.«
Often for disse Banker igjen og ved deres Fod ligger Byen, omtrent i en
Middelatstand fra alle tre Strande, Øens veftre, sondre og uordre Kyst.
Strax Often for Byen aabner sig et Ørkenland isin hele vilde Skikkelse.
Et guult Øde paa en Miils Længde hæver sig paa alle Sider for Øiet; en
afklædt, forarmet og forstyrret Natur nedslaaer nu Vandreren, hvor han flytter
sin Fod. Naar man undtager her Sand, Steen og lidetMarhalm, har Øde-
læggelsen Jntet levnet; alt Naturens Gode, som andetsteds skyder, og lokker
os i dens Favn, er sørgelig her forsvundet.« Klitterne ere senere, som for-
anfort, beplantede med Marehalm og Senegrees, hvilket vistnok for en Deel
har formildet dette saa mørke Billede. Om Oens Navn bemærker Bynch:
»Denne O har egentlig tvende Navne endnu til vore Dagez den kaldes Ano
og Anholt. Ano er Jndbhggernes ældgamle Navn paa den, og bruges endnu
mellem dem indbyrdes, omendskjøndt de vel iSamtale selv og med Fremmede
ogsaa kalde den Anholt. Samme Navn er ogsaa beholdt hos den jvdfke
« Landalmue ligeoverfor, naar den vil nævne Jndbyggerne paa dette Land;
de kalde dem nemlig da Anoboerne.« En nyere Bestrivelse af Anholt findes
i T. Beckers Orion 4de Bind. ’
s-) Om Bioergningen see ,,Fcedrelandet« for 1857 Nr. 252. Af Bjærgelønnen
ekhylder Oens Eier Halvdelen, den anden Halvdeel deles i 60 Lodder, hvoraf
— 7 tilfalde Præsten, Fogden, Strandfogden og Jordemoderen o. s. v.
— »««————·»4—
, »
— Ikng -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
