Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sii
»
Rosmns Sogn. 543
buer ere kastede; Triumphbuen er halvrnnd og meget lav. Kirken er gammel, men
temmelig uanseelig. Under Choret er en Begravelse med Kister, indeholdende Lig
af de adelige Familier, der i ældre Tid have eiet Nugaard. Ligesom Hovedsognets
Kirke har ogsaa Rosinns Kirke 1858 faaet et Orgel af Orgelbygger Demant,
skjenket af Kammerraad Scl)jøtt.
Hovedgaarden Rngaard ligger i en as Landets skjønneste Egne. «Ud-
sigten fra Vinduerne« — siger Prof, Becker i Bestrivelsen af denne Gaard — »over
en blank sivomkrandset Jndso (Nordre-So), der er indesluttet af Skov paa de
tvende Sider og paa den tredie blot Ved en snial Landstriniinel skilt fra det stor-
artede Kattegat med sin stedse foranderlige Charaeteer, er skjønnere end jeg har
truffet den paa nogen anden Gaard i Danmark, end ikke Tirsbæk og Rosenvold
undtagne, skjøndt disses Omegn er mere storartet««. Hovedbygningen er opfort i
Slutningen as det 16de Aarhundrede af Hans Axelsen Arnfeld af røde Muursteen i
2 Etager, og er ved hver Ende forsynet med et Taarn af samme Høide soinTaget,
men tidligere een Etage høiere; foroven gaaer lige under Tagskjeeggei langs begge
Husets Sider en Nad· Skydehnller til Bøssen paa flere Steder afbrudt ved større
Huller til Kanonerz forneden en Rad smaa Vinduer, der rimeligviis ogsaa have
været Skydehuller. Midt paa Bygningen var tidligere en Port med et nu ned-
brudt Porttaarnz istedetfor samme er nu opfort en Frontespiee med en hvid Por-
talz Husets Endegavle ere forsynede med gamle Forsiringer. Op til Hovedbygnin-
gen støde to smaa eenetages Huse, der benyttes til Kjolken og Bryggers De tid-
ligere Grave og Volde ere nu udjevnede og tildeels benyttede til den smukke og
velvedligeholdte Have. Heniniod Slutningen af det 12te Aarhundrede havde Bi-
skop Svend i Aarhus betydelige Besiddelser i denne Egn, og fornemmelig i Ros-
mus Sogn, hvilke han 1183 testamenterede til Øni-Klosterz der nævnes saaledes i
Vistoppens Testament (S(-1·. kor. l,)an. V. sn 249—50) de ham tilhørende Gaarde i
»Attethorp« (jAt-trup), sOgethorp» (Ørup), ,,Røzinose« (Rosmus) og »Eninge«
(Cnnegaarde), samtlige Byer i det nævnte Sogn, hvilket derved sor en stor Deel
blev Klostrets Eiendom. Tæt ved Nosmus Kirke opførte Munkene en større Gaard
eller saakaldet Grangie, hvor de Converser boede, der havde Tilsyn med dette
Gods, og hvoraf man endnu kan see Spor. Ved Skovens Nydning opstod der
efterhaanden en By ved Navn Rdue eller Rude, hvilket maa udledes af Rud d. e.
Rydning, -og deraf igjen Navnet Rugaard, hvilket forøvrigt ikke maa forvexles,
som det ofte er blevet, med et andet Rugaard eller Rudtgaard (Nygaard) iNør-
ager Sogn, Sønderhald Herred, som nu er forvandlet til to Bøndergaarde. Ved
Neiotmathnen kokn»Oin-Kloster med dets Eiendele i Kronens Besiddelse; 1541 op-
rettede Kong Christian tll. Rosmus Sogn til et eget Birk (senere Rygaards Virk,
ophævet 180»-’t), og Klostret blev af Kong Frederik tl. forvandlet til et kongeligt
Slots; den sidste Abbed Jens Simonsen blev e. IIIon Sogneprcest i Rosmns. 1579
magesktftede Frederik ll. Rosmus Birk for Viufgaard i Koldinghuus Lehn til
Hans Arelsen Arnfeld til Palsgaard, som asbrod Rude By og i dens Sted
opførte Nugaards Hovedbygning. Han døde t(311, og hans yngste Søn Mogens
Arnfeld arvede Rugaardz han havde efterhaanden forskjellige Forlehninger baade i
Jylland og Norge, og døde 1671 som Stistanitniand i Viborg og Anitmand over
Halds Amt. Hans eneste Søn Kammerjunker og Jacgermester Hans Arnfeldksdode
Uden BVUL hvorpaa Rugaard tilfaldt Sidstnævntes Fætter Etatsraad Jørgen
Arnfeld, der har skafset sig en sørgelig Beronimelse ved den bslodige Iver, hvormed
han forsulgte Hereniestere og Troldkjcerlinger, og ved sine Hereproeesser med adelige
Familier, efterhaanden satte sin Formue og alle sine Eiendomme (Basnæs, Ganimel-
gaard, Thiele og Nugaard) overstyr. Alene i Foraaret 1056 skal han have havt
Skarpretteren fra Aarhus, Mester Herman, 3 Gange paa Rngaard for at pine
og brænde Troldfolk. Da hans Creditorer begyndte at forfølge ham, lod han ind-
rette et»Værelse« i det sondre Taarn, hvilket han kaldte Hamborg, og hvor han
skjulte sig, naar der indtraf iivelkomne Besogz hans Folk svore da paa, at han
var i Hamborg, og dermed maatte Creditorerne lade sig nøie. Etatsraad Arnseld
døde l7l»7, hvorpaa Gaard og Gods maatte sælges for Gjæld og blev kjøbt af
Generallieutenant, Geheimeraad og Elefantridder Grev Christian Frederik Levetzau
til Restrup, Torstedlund og Albcek, der allerede 1719 igjen solgte det til thcents
Lekche, tll Letphellfeld senere Geheimeraad, Over-C—eretnonimester, Ordens-Seeretair
og Ridder af Elefanten, der 1735 afstod Nugaard til sin Søn Christian Lerche,
siden Greve, Generallieutenant, Overkrigsseeretair og Elefantridder. Denne kjøbte
1742 Ostrupgaard ved Kallundborg, hvilket han efter sig kaldte Lerchenborg, og
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
