Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhns. 585
garyus Domkirk-
eller St. Clemens Kirkes) indtager i Henseende til Størrelse den
første Plads blandt alle Danmarks Kirker. J Længden, som udvendig
udgjør 148 Alen, overgaaer den endog ikke lidet Roskilde Domkirke,
som dog er betydelig længere end Landets andre Stiftskirker, hvorimod
den i Henseende til Breden (indvendig 37 Alen) og Høiden (indvendig
36 Alen) overgaaes af Roskilde og Ribe Domkirker. St. Clemens
Kirke har derfor ogsaa af alle danske Kirker det slankeste Hovedskib.
Skjøndt Aarhns var et af Danmarks ældste Bispesæder, allerede
i Midten af det 10de Aarhundrede, er dens Domkirke dog endeel yngre
end Vandets øvrige Domkirker. Medens Roskilde og Lund havde deres
Domkirker og Odense sin St. Knuds Kirke ide nærmeste Aar efter
1080, og anseelige Steenkirker reiste sig i Ribe og Viborg i Løbet af
det 12te Aarhundrede, naatte Aarhus lige tilBegyndelsen af det næste
Aarhundrede lade sig nøie med en Stiftskirke af Træ. Hertil maa
vistnok Grunden, som den nyeste Forfatter af Domkirkens Beskrivelse
anfører, søges i, at Aarhus i den tidligere Deel af Middelalderen
hverken iAnseelse eller Velstand kunde maale sig med Viborg eller Ribe,
ligesom ogsaa deri, at dens Beliggenhed paa Jyllands Østkyst udsatte
den, som vi have seet, for gjentagne Plyndringer af Normænd og
Vender. Det var først efterat den ovennævnte fromme Niels, en Konge-
søn, som 1180 døde i Aarhus, havde kastet en Helgenglands over
Byen, hvor Andægtige fra den Tid strømmede til hans Grav med rige
Gaver, og en nær Sliegtning af Erkobiskop Absalon Peder Vagnsen’««)
henimod Slutningen af samme Aarhundrede havde besteget Bifpestolen,
at man begyndte at tænke paa at lade Trækirken aslose af en anfeelig
Steenbygning Pave Eoelestin ill. forkyndte 1197 Aflad til Enhver,
der vilde bidrage til Domkirkens Opførelse, og i—Aaret 1201 blev
Grunden til samme lagt af nysnævnte Biskop, som ogsaa skjenkede den
nye Kirke betydelige Gaver, men dog kun oplevede at see Arbeidet
begyndt, da han allerede døde 11te April 1204; hans Grav, som tid-
ligere antoges at være i Soro Kirke, blev 24de Ang. 1830 opdaget
under en muret Forhøining i Nærheden af Alteret i den af ham grund-
’«) Domkirkens Skytspatron, den hellige·Clemens, var ifølge Traditionen den
tredie Biskop i Rom efter Apostelen Peter og levede i Slutningen af det 1ste
Aarhundrede Under Keiser Trajan blev han dømt tilDoden og med et Anker
om Halsen iiedscenket i Havet; men Liget tilligemed Ankeret —- saa fortælles
der — kom paa en vidunderlig Maade tilsyne, idet Havet veg tilbage, saa
at det kunde blive begravet i et Capel, som snart blev et almindeligt Val-
fartssted. Ankeret er derfor et Tegn, som overalt iAarhus Domkirke
træder os imøde, ligesom det ogsaa er afbildet udenvaa Taarnet. See om
den hellige Clemens Ny kirkehist. Saml. l. S. 186——93.
M) Hans Moder Jngerid var en Søsterdatter af Asker Ryg og altsaa Soskendes
barn til Absalon. ·
i- s
ys
»
y«
i(
n" ;
.·«s
’ (
.," . «-
.. ti
ii
i
ti "
IU
-»« !
i )
As,
. »
.» »
og
.·r,
’i
»-
.-«
«k·
. i
W
i - »
- -.» ———. »3q—«——«zrij353Æxk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
