Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Vcer og Ncbel Sogne.
Baron Frederik Krag var en Tid lang Gesandt i Nederlandene, Geheimeraad,
Ridder as Danebrog og Stiftamtmand i Viborg, og blev tilsidst Statholderi
Norgez han opførte, som alt anført, Steensballegaards nuværende Bygninger og
døde 1728 ssee om ham Hofmans Efterretn. om danske Adelsni. 1. S. 189 flg.).
Siden den Tid har Steensballegaard været i Griffenfelds Efterkommeres Eie.
Varon Fred. Krags to Dottre Vibeke Catarine og Charlotte Amalie Krag, som
begge døde ugifte, oprettede 3die Nod- 1748 Gaarden til et Stamhuus for deres
afdode Søster Jda Helle Margretes Søn Baron Jens Juel-Vind til Juellinge,
senere Geheimeraad, Kammerherre og Justitiarius i Hoiesieret, der ved denne Lei-
lighed forenede Kragernes Navn og Vaaben med sit eget. Efter Søstrenes Dod
tiltraadte saaledes Baron Krag-Juel-Vind Stamhuset, hvormed der er forbundet
den Forpligtelfe, at det ikke maa forenes med Varoniet Juellinge, saalænge der
er flere Sønner, men skal være et Seeundogeniturz han dode l776» Stamhnsets
næste Befidder, stncevntes Son Baron Jens Carl Krag-Juel-Vind, Kammer-
berre og Generalmajor, forenede dermed det hans Frue Mette Johanne Needtz til-
faldne Stamhnus Scebpgaard i Vendsyssel, i hvilken Anledning Baronen 1807 fik
kongelig Tilladelse til at forene Arenfeldernes Navn og Vaaben med sit eget; men
heller ikke dette Stamhuus maatte forenes med Steensballegaard, saalænge der
var flere Børn, og de have derfor nu forskjellige Eiere.
Værholm var 1485 en almindelig Bondegaard, som tidligere havde tilhort
Kronen, men da ved et Magestifte med Kong Hans var kommen til Familien
Rosenkrands og sat i Forbindelse med Steensballegaard. Hundrede Aar senere
blev denne Gaard oprettet til en Hovedgaard, da den ved Skiftet efter Folmer
Nosenkrands tilfaldt hans Datter Birgitte Rosenkrands, gift med Claus Nielsen
Glambek til Rask. Den blev nedlagt 1692 af Baron Frederik Krag, Bygningerne
afbrudte og Jorderne lagte under Steensballegaard.
Til Stamhuset Steensballegaard hører efter Statshaandbogen for 1859 Htk.
af alle Slags 2893J4 Td., hvoraf under Hovedgaarden 55 Tdr., Bondergods 78374
Td., matt. Kirke- og Kongetiende 156 Tdr.z Fideicommiscapitaler l41,086 Rd.
Paa Stamhuset hviler ingen Gjæld.
Nebel Sogn, Annex til Vær Sogn, omgivet af dette, Ørridslev,
Tolstrup og Hansted Sogne samt den fra Horsens-Fjord indskydende
Vig Sundvig. Kirken, sydlig i Sognet, c. 1-l9 M. n. o. for Hor-
sens. Arealet, 2395 Tdr. Land, hvoraf 36 Tdr. Land Fredskov, er
høitliggende og ujevntz Jordsmonnet er muldleret med Leerunderlag.
Htk. 20471s Td. A. og E. og 1 de. Sksk.
J Sognet: Byerne Nebel med Kirke, Serridslev med Skole,
Bleldz Hovedgaarden Serridslevgaard, e. 40 Tdr. Htk» med et
Areal af c. 400 Tdr. Land Ager, 8 Tdr· Land Eng, c. 90 Tdr. Land
Skov (Kattrup og Tolstrup Kirker med Kirke- og Kongetiender, samt
en Andeel af Raadved Bhes Kongetiende iHansted Sogn, endvidere
39 Tdr. Htk. Fæstegods); Gd. Nebelgaard. Jalt i Sognet 38 G.
og 33 H» hvoraf -13 G. og 17 H. udenfor Vherne.
Jndvaanere: 621. Iordbrug er Hovederhvervet.
Sognet horer til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetx 1ste ngds. Amtets 38te Lægd. Kirken tilhører Stamhnset
Steensballegaard. Sognet har 4 mindre Legater.
Nebel Kirke har Taarn og smukke Hvælvinger, og er indvendig restaureret i
en reen kirkelig Stiil. Altertavlen er middelmaadigt Troestjcererarbeide fra 1656,
opsat af Henrik Mund til Serridslevgaard, som tilligemed flere af denne Gaards
Eiere hviler i Kirkens underjordiske Begravelse.
Hovedgaarden Serridslevgaard tilhorte i Slutningen af det 16de og i
det l7de Aarhundrede Familien Mund igjennem flere Slægtled, derpaa Familien
Mule. Assessor HenrikMules Enke solgte i Midten af forrige Aarhundrede Gaar-
den til Etatsraad Gerhard ite Lichtenberg, hvis Enke eiede den, da D. Atl. udkom.
Den nuvcerende Hovedbvgning er efter en foreliggendeBeretning fra Stedet opfort
i Aaret 1777 as Kammerherre Beenfeldt, som tilligemed sin Hustru Clisabet Ca-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
