Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringkjohing· 715
Amtsforvalteren og Distriktslcrgen have begge Bolig iBhen. Apothek.
Amtets 124de Lægd. Valgsted for Amtets 1ste Folkethirigskreds.
Ved Toldstedet er ansat en Toldinspectenr, en Toldoppeborfels-
controlleur og 6Toldassistenter; ved Postvcefenet enPostmefter, der
tillige har Tilsyn med Befordringsvcefenet.
Amtmanden over Ringkjobing Amt boer 1,tz M. fra Byen paa
Rindomgaard. Cheer for Ste Udskrivningsdistrict boer i Ringkjobing
Ringkjobing har en Svare- og Laanekasse, oprette11844.
Ved Udgangen af 1857 indestod i samme omtrent 200,000 Rd.
Staden Ringkjobings ældre Navn var Rængkøping, »Rænnnkopingh« (sck. Ter-
Dan. V. p. 538), og gaae vi endnu længere tilbage, saa hedder den i Knytlingasaga
(Cap. 33) »Ragnarsstadir«, med det ndtrykkelige Tillæg, at Svend Ulfsens eller Estrid-
sens Ven Ragnar boede der. Byens gamle Privilegier ere ubekjendte; de ere stadfæstede
afChristoffer afBaiern 1142 og stere af de følgende Konger Christian lV. forundte
d. 24de Oetbr. 1599 Ringkiehing at være et Tolk-ind med fri og uhindret
Jndstibning af alle «3arer ligesom andre lovlige Toldsteder i Rigetz Udforselen af
Ørene var paa den Tid en vigtig Næringsgreen for Byen. Efter Forordn» af 28de
Jan 1682 vedblev Ningkiobing at være en af de Stæder, som alene maatte drive
udenlandsk Handel. Af Ulykker, som have rammetByen, nævnes en stor Vandflod
d. 1ste Deebr. 1615 og den fiendtlige Occupation i Krigene med Sverrig 1643—45
og 1657—603 da de Svenfke sidste Gang vare fordrevne ved de Allieredes Jndkomst,
synes Ringkjebing, som Jylland i det Hele, at have lidt endnu mere af disse saa-
kaldte Venner, end den havde lidt af Fjenden·
Skjøndt Ringkjobing efter sin Beliggenhed ved Fjorden og iNcerheden af
Vesterhavet, samt med et stortOpland, maatte antages at egne sig til en betydelig
Handeloplads, synes dette dog ingensinde at have væretTilfael«det. At Byen aldrig
har havt mere end een Kirke og ikke været Sæde for tilosire, viser noksom,
at den i ældre Tid ikke har været folkerig eller i detHele blomstrende J det ltide
Aarhundrede er den vistnok gaaet fremad og dens Velstand og udvidede Handels-
forbindelser have upaatvivlelig, uagtet de Tab, som Vandflod og Fiendens Udpress
ninger medførte, holdt sig til henimod Slutningen af det følgende Aarhundrede;
dette bestyrkes ved, hvad Arent Berntsen i ,,Danmarckis og Norgis fructbar Her-
lighed» 1656 yttrer: »Ringkjøbing er vel ikke af megen Størrelse, men haver dog
nogle formuende Borgere, som store Partier af Korn og Orm sig af Landet tilsor-
handle, oc igjen paa Holland og andre Steder udskibe«. De Skildringer af Byen,
som derefter i omtrent et Aarhundrede fremkom, tyde paa en mindre god Tilstand;
Handelen paa Holland er gaaet tabt, og Ørenhandelen vistnok ligeledes. J 1682
foretoges Taxering over Vyens Grunde-, Bygninger og Eiendomme; der fandtes
da ialt 142 Nr., hvoriblandt 46 øde Byggepladse. 13 Aar derefter blev vaafordret
Forklaring over den Forandring, som med hine øde Gaarde, Huse og Grunde
var foregaaet. Kun meget faa vare endnu blevne afbenyttedez endog 2 andre
Gaarde vare siden hiin Tid blevne ode Fra 1710 haves et Mandtal over Ring-
kjobing Vyes Jndvaanere, med Forklaring over Enhvers Vilkaar og Tilstand. Heraf
fremgaaer at Byen var i den yderste Elendighed, saaledes som det ogsaa til Slut-
ning hedder: »her er mange ode Steder, mange Enker og faa Borgere, hvoraf de
fleste ved ulykkelig Sostade og Tab paa deres Kiobinandskah er kommen tilagters.«
J D. Atl. bemærkes, at »Byens Næring er mere i Af- end Tiltagendez Handelen
er ikkun slet, siden Byen ikke længer er Oplagssted for andre Kiobstæderz Skibs-
farten er liden, og gaaer meest paa Norge med Korn og Fedevarer, imod Tommen
Jern, Tiære og Kakk, som til omliggende Landhoer aisættes. J forrige Tider har
Byen havt 10—12 Skibe, nu alene eet Fartoiz de øvrige, som sragtes, ere fremmede.«
Da dette blev trykt (1769), Var dog Byen alt igjen i nogen Fremstriden Af en i
1774 til Stiftet indsendt Beretning sees, at Byens Handlende i dette Aar, deels
som Rhedere, deels som Befragtere, havde ialt t2 Skibe. De fleste af disse Skib-o
tilhorte Kjobmændene Peder Tang Y) og Jens Bjerg Nindoni, der til sin Tid gjorde
s) Han var oprindelig en Forstebondes Søn fra Gaarden Norre-Tang under NoiiresVosbora Gods,
hvilket Gods med mere han snart selv tiltiobte sig (-s- 1826): fornævnte Gods eies nu af
hans Sonneson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
