Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768 Sinding Sogn.
Kvindevay Rennne,RenUnevad Sckreegaard,Lonnebstrg,
Pungvig, Kragsnapgaard, Søiiderlund, Steeusbjerg,
Nederbjerg, Overbjerg, Aavad, Visgaard, ngersgaard,
Karlsmose, Havresnap og Søvndalz Sinding Vandmøl1e.
Jalt i Sogiiet 17 G og 44 H.
- Jiidvaanere: 396. Hovederhvervet er Jordbrug. Desuden have
Beboerne særligt Crhverv ved Afscetning af de samme Huusflids-
frembringelser, der ere iiaevnte under Hovedsognet· Hiiusfliden ved
Uldforarbeidning er dog i det Hele taget meget forringet i de senere
Aar paa Grund af flere sabrikincessige Stroinpevceveriers Anlæg
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. Anitets 24de Leegd Sognet danner en egen Com-
mune. Kirken tilhører Sognets Beboere.
Sinding Kirke er lille, uden Taarn og kun hvælvet i den vestre Ende. J Choret
findes et Cpitaphiuin over Oberst Claus Dyre tilSiudinggaard og Krogsdal, med
Frue og 4 Børn J Rammen findes 15 dobbelte Ahuefelter, tildeels af de be-
romtesie Familier- Udenpaa Kirken er en Steen med raat udhuggede Slangezirater,
hvoriinellein en Menneskefigur og et Egern.
Hovedgaarden Sindinggaard tilhorte iMidten as det 16de Aarhundrede
Mogens Hvide, og i det l’7de Aarhundrede Jens Juul (-f— 1635), hans Søn Mogens
Jnul, ovennævnte Oberst Claus Dyre H 1693) og hans Søn Justitsraad Palle
Dyre, hvis Enke Margrele Rodtsteen giftede sig med Major Frants Rantzau til
Bratstov, hvem hun tilbragte Sindinggaard. Fra l733 eiedes Gaarden af Mads
Pedersen Lillelund, efter ham afProprietair Speitzer og derefter af nuværende Eier
Etatsraad Fjelstrupz altsaa i 120 Aar kun 3 Eiere. Gaardens fleste Vygninger
ere nye, opførte siden 18383 Vaaningshuset bestaaer af 3 Fløie; stor og smuk Have
og Plantage anlagte af den nuværendeBesidderz rindende Vand gjennem Gaarden,
hvilket dernæst benyttes til Cngvanding Den nuværende Eier har viist megen
Virksomhed for de tydske Heders Opdyrkning, om hvilket han ogsaa i Skrifter har
udtalt sig; og ligesom han har anlagt Plantninger ved Sindinggaard, har han
ogsaa Fortjenesten af at have givet Jnipuls til Træculturen i sin Egn og uddeelt
en stor Fægng Planter. (See Bestr. af Ringkjobing Aint ved J.L.Hald, S. 217,
236 m. . t.
Ved Kvindevad er den første Mergeli Jylland fundet og benyttet i Aaret
1746 af Mads Pedersen Lillelund paa Sindinggaard· J Aiigel, hvor man paa-
staaer, at Mergelen først blev benyttet, skete det c. 40 Aar senere, nemlig mellem
1770 og 178i).
Om Plantagen paa Sindinggaards Hede meddeles i en til Udgiveren i
Sommeren 1858 indsendt Beretning: »Plantagen er anlagt i Aaret 1825 efter For-
aiiledning af Landhuusholdningsselskabei som Forsøg paa, hvorvidt Træplantning
kunde lykkes i de allermagreste Hedeforder. Plantagen, c. 51-2 Td. Land stor, blev
indhegnet med et 21,-2 Alen høit Dige og beplantet med flere Træsorter, navnlig
Naaletræ. Jordstorpen blev pleiet og derefter forbrændt. Det i Plantebedene
udsaaede Frø vorede fortrinlig; men da de udplantede Træers Rodder naaede
Ahlen, standsedes Værten. Saaledes staae nu 30Aar gamle Graner ved Siden af
usle Busie, af l—ll-2 Alens Høide, og paa mange Steder neppe kjendeligeeller
aldeles udgaaede. Denne Forskjel i Værten er afhængig af den større eller mindre
Dybde under Overfladen, hvori Ahlen findes; thi gjennem denne kunne Stodderne
ikke trænge. Ved Gravning paa forskjellige Steder gav Ahlen, saasnart Spaden
naaede den, en malniagtig Klangz der maatte da hugges, hvorved Ahlen gjennem-
brodes og viste sig sort og metalagtig· Det er dog ikke saameget Haardheden i pg
for sig, der er detSæregne, som det er selve Forinationen, der forekom mig at have
endeel tilfælles med parallelliggende, -meget tynde, men coinpactePlader, der i ube-
rørt Tilstand maae hindre Væden og enhver vegetabilsk Siibstants fra at trænge
igjennem. Nedenunder er meget lys Nodsand. Langsmed Diget stode Træerne
srodigere. Hr. Etatsraad Fielstrup har ladet enkelte af disse grave op, og»det» har
da viist sig, at Rødderne have bøiet sig, fulgt langsmed Ahlen og slaaet sig ind i
Diget, hvorfra de have faaet forøget Næring Denne Kjendsgjerning har bekræftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
