Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772 Rind Sogn.
Kolkjcer paa Grund af den Colonisation, som der i de senere Aar har
fundet Sted. For 10 Aar siden fandtes der kun 2——3 Huse, nu deri-
mod 22, hvorfor der ogsaa for kort Tid siden er oprettet en Skole. En
grøn Oase i Kolkjær kaldes Malmkjær, fordi der findes meget Myre-
malm. Kideriis-Aa gjennemskjærer Sognet fra Nord til Syd. Htk.
1453Z4 Td. A. og E. og 6 Tdr· Mik.
I Sognet: Rind Kirke, Rind Præstegaard, en Skole ved
Kirken; Byerne Lind (Øster- og Vester-) med Skole, Kollund
med Skole, Øster-Høgild med Skole, Fjederholt med Kolkjær,
hvori Skole, Vester-Høgild, Gnndernp og Soby med Skole;
Gdne Siig, Ørneborg, Hamborg, Lybek, Nørreveyen,
Skoldborg, Sonderveyen, Svendlnndgaarde, Bæslund-
gaard, Holt, Sandgaard (i Soby), Vonlundgaard, Elm-
holt, Numstrup, Lille-Stokkelhoved, Okkels, Skjærbcek-
gaarde, Store-Stokkelhoved, Mørnp, Feierskovgaard og
Feierskovhuse; Kideriis Vandmolle Jalt i Sognet 54 G. og
91 H., hvoraf 19 G. og 66 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 866. Beboerne, hvis Hovedet-hvem er Jordbrug,
have sæt-ligt Erhverv ved Uldbinding. Ved Bæslnndgaard er det største
Landhandelsetablissement i Hammernm Herred. Rind Sogn har fra
Arilds Tid været et af Natniatidssolkenes væsentligste Tilholdsteder.
Deres Etablissementer kaldes »Knler«. Om dette mystiske Folk inde-
holder Ringkjobing Amtsbeskrivelse as I. L. Hald 1833 S. 251 bl. A. ·
Følgende: »De saakaldte Natmandsfolk menes at være Afkom af nogle .
fra Orienten iBegyndelsen af det 16de Aarhundrede ndvandrede Horder,
som oversvommede en stor Deel af Enropa under Navn af Zigeunere
eller Tatere. De danne paa en Maade en Ltat i Staten, tale endog
et eget Sprog, almindelig kaldet Kjeltringelatin, og til Trods for
bestaaende Anordninger have de iGrunden ei anden Levedei end Betlen,
som vel ei sjelden udarter til Tt)veri. Flokkeviis stryge de Landet rundt,
Mænd, Koner, Børn, og tilbhde, ja paatvinge deres Tjeneste med at
sætte Ruder ind, feie Skorstene, slaae Kreatnre o. s. v., egentlig blot
for at kunne med Skin afLovlighed føre det dem saa kjære omflakkende
Liv; thi helst undgaaer man deres Besøg, ligesom man ogsaa kan und-
være deres Tjeneste. De hjemsoge især de mindst befolkede Egne, hvor
de sikkrest kunne drive deres Uvæsen, og hvor man, for at blive dem
skikkelig qvit, maa forsyne baade deres Maver og Pnnge, naar man
ei vil udsætte sig selv og sin Familie for følelig Hævn, som de udøve
ved Tyveri og især ved Jldspaasaettelse J den sidste Udaad have de
vistnok paa mange Steder, men yderst hemmelig, gjort sig skyldige, ja
ofte efter foregaaende Undsigelse. Paa deres Vandringer nedtræde de
Landmandens Enge, enten ved ulovligt Fiskeri eller som Krybskytter, og
søge om Sommerncetter deres Leie i hans bedste Kornagre.« Denne
Skildring af Kjeltringerne og deres Liv for 25 Aar siden passer dog ikke
ganske for vor Tid, hvori de ovenantydedc Ulemper ere væsentlig mode-
rerede. Herom har en i Rind Sogn født og med hele Ri1igkjøbing
Amts Befolkning særdeles noie bekjendt Embedsmand meddeelt Folgende:
»Nn for Tiden drage Natmandsfolkene ikke om i større Hobe, som
tidligere, og ere i Reglen ikke heller ligefrem kjendelige fra Landets
egne Folk. Den væsentligste Hindring for deres suldstaendige Amalga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
