Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
832 Fredericia.
tilstede Byens Privilegier Enhver, som nedsætter sig der, fri Bygge-
grund og en betydelig Jordlod i Marken Men da saaledes inden kort
Tid al den Jord, som hertil var bestemt, var uddeelt, erholdt de senere
Nybyggere istedetfor en Jordlod Ret til at lade et vist Antal Kreaturer
græsse paa Byens store Fælleder, navnlig i det saakaldte Hannerup-Krat
og paa Hyby Fælled.
J Aarene 1800 og 1801 udskiftedes Byens Jorder — ialt hen-
ved 3000 Tdr. Land af 353 Tdr. Htk. —- ifolge Kgl. Resolntion af
13de Mai 1796, og af Fælleden blev en Deel uddeelt blandt de davæ-
rende Grundeiere istedetfor Græsningsretten, og Resten blev forbeholdt
for at nddeles som Jordlodder til senere Nybyggere. Enhver Nybygger
fik 3000 U Alen Jord efter Taxten 24 for hver Daler Grundskyld,
der hvilede paa hans Byggeplads. Ved Caneelliskrivelse af 11te Juni
1846 blev Jordloddens Størrelse nedsat til 1000 O Alen til hver
Dalers Grundskyld. Saaledes har enhver Nybygger i Fredericia uden
Betaling erholdt Byggegrund, og, naar Grunden var bebygget, lige-
ledes uden Betaling, en Jordlod i Mai-ten, indtil denne for Byen
trykkende Bestemmelse blev hævet ved Allerhøieste Resolution as 31te
Marts 1858.
Byens Gader ere snorlige og skjære hverandre i rette Vinkler. De
have Retning fra Nord til Syd og fra Øst til Vest. Hovedgaderne
have en Brede af 25 Alen; dog er een Gade, Kongensgade, 30 Alen
bred. De mindre Stræder ere knap 13 Alen brede. Alle de paa Planen
anførte Gader ere, med Undtagelse af een, i større eller mindre Udstræk-
ning bebyggede. Af større nbebyggede Strækninger nicerkes det store
Areal vest for Norgesgaden og mod Øst i Nærheden af Kongens Port.
Af de 826 Grunde, som ifolgePlanen vare bestemte tilBebyggelse,
og de Grunde, c. 35, som senere have faaet denne Bestemmelse, ere
de 652 bebyggede. Udenfor Fæstningsværkerne, men dog paa Byens
Grund, findes 45 Bygninger«). Samtlige Bygninger i og udenfor
Byen udgjorde d. 1ste Januar 1859 704 Forsikkringsnumere og vare
brandforsikkrede for 2,236,820 Rd. Et fumpigtStrog gaaer tvers
igjennem Byen fra Nord til Syd; dette havde, førend Fæstnings-
værkerne gjennemskare Grunden, sin Begyndelse nord for Byen. Frede-
ricias Areal angives i 5te Tabelværkshefte til 2,530,000 U Alen;
heraf indtages dog omtrent Halvparten af det paa Byens sydostligste
Punkt beliggende Caftel, af et lille, 1821 anlagt og 1844 udvidet,
Lystanlæg mod Syd og af flere Mark-: og Engstrækninger, fornemmelig
mod Syd og Øst.
Som Fæstning har Frederieia mod Landfiden i en Bne af e.
1J4 skiils Længde 8 Fronter (9 Bastioner) med 2 Etager Jordvolde,
3 foranliggende Raveliner og 2 detacherede Udenvaerker. Af de 9 Ba-
stioner ere de 4 forsynede med et indre høiere Jordværk (der kaldes
Cavaleer eller Kat). Mod Sosiden forene sig to fortifieatoriske Linier,
hver af c. 1,-"8 Miils Længde, ved et Citadel, der er beliggende paa den
P) Den ældste Bygning i Fredericia er et lille Bindingsværkshuus, beliggende
ved den nordostlige Ende anyllandsgaden, 1657 beboet af den svenske General
Gustav Wrangel. Det besøgtes 1848 af den preusstske General Wrangel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
